FotoSkærmprint YouTube

Stem eller få en homoseksuel som sambo! 

Af Elvir Pelešević 27. februar 2018

Putin må elske at hade Ruslands homoseksuelle – i hvert fald bruges de flittigt til at manipulere russerne i den aktuelle valgkamp.

Præsidentvalget i Rusland finder sted den 18. marts, og mange forudser at landets siddende præsident genvinder magten. Til forskel for Danmark hvor valgkampagnerne hovedsageligt handler om de opstillede politikeres egne synspunkter og bedrifter, anvendes skræmmekampagnerne i langt højere grad i Rusland end herhjemme.

Således blev der for nylig udgivet en regulær skræmmevideo som beskriver, hvad der sker, hvis man ikke stemmer på Putin. Ifølge den engelske avis The Guardian kender man ikke noget til videoens bagmænd, men oppositionen formoder at enten Putins egne kampagnefolk eller den regeringsstyrede valgkomité står bag kampagnen. De medvirkende i videoen er professionelle skuespillere som angiveligt ikke ved hvem der har bestilt videoen.

Videoens indhold
I videoen ser man et par på vej i seng. Hustruen sætter sit ur fordi hun vil være sikker på at komme op og stemme. Manden mener dog ikke man skal sætte sit ur på en søndag. Samtidig håner han hustruen og siger: “Som om de vil vælge nogen uden dig.”

Manden falder hurtigt i søvn men bliver pludselig vækket af at det hamrer på døren. Her står en officer og to soldater (hvoraf den ene er mørk i huden) og siger til manden at han er blevet indkaldt til at tjene i militæret. Manden forsvarer sig med at han er 52, men de siger blot at aldersgrænsen for værnepligt er blevet sat op til 60. Soldaterne siger samtidig at det er den nye præsident der står bag retningslinierne.

Manden styrter ind i husets køkken hvor han møder en homoseksuel mand der er i færd med at pudse negle. Den “fremmede” mand fortæller at han er en homoseksuel på udveksling. Hustruen forklarer efterfølgende at nye regler siger at homoseksuelle der er blevet forladt af deres partner eller familie, skal bo hos tilfældige familier, indtil de finder en ny partner. Hun siger også: “Hvis han ikke kan finde nogen, skal du være hans nye partner.”

I løbet af videoen fortæller mandens søn også om en enorm risiko for inflation hvis faderen ikke stemmer. Desuden viser det sig at der er blevet indført en begrænsning på hvor lang tid om dagen man må bruge på toilettet.

Da det hele ser håbløst ud for manden, vågner han til sin lettelse i sin egen seng. Her viser det sig dog at den homoseksuelle mand ligger i sengen sammen med ham – indtil manden vågner igen. Denne gang er det hans hustru der ligger ved siden af ham. Manden skynder sig ud af sengen og siger til sin kone, at de skal ned for at stemme “inden det er for sent.”

Reaktioner 
En hjemmeside for oppositionen beskylder videoen for at prøve at skræmme folk til at stemme fordi den især spiller på russernes udbredte fremmedhad og homofobi. Endvidere har den liberale journalist, Ksenia Sobchak, som er modstander af Putin og fortaler for homoseksuelles rettigheder, kaldt videoen for “en opfordring til had” mod homoseksuelle og transpersoner. Hun sagde bl.a.:

“For min skyld kan vi grine af hvem som helst. Af Hitler og af bøsser. Men at udsætte LGBT-folk for trusler i et homofobisk land er ikke nogen joke.”

Eller se videoen her.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Det er anden akten der fremstår mest vellykket i Den Kongelige Operas genopsætning af La Boheme.

Populært gensyn på Operaen

La Bohème er tilbage på repertoiret på Operaen i Elisabeth Lintons nænsomme og fine iscenesættelse

22. okt
Morten Hee Andersen er alle figurene i den barske historie Færdig med Eddy om en ung homoseksuel drengs forsøg på at overleve i en lille fattig by.

Flugten til accepten

Færdig med Eddy på Edison er en barsk historie om en ung homoseksuel dreng der ikke passer ind i det lille mac...

20. okt
De medvirkende skuespilelever i forestillingen Skybrud på Odense Teater - hvor desværre kun ganske få gør sig heldigt bemærket.

Rygere i problemer

Statens Scenekunstskole - Teaterskolen i Odense har valgt et mærkeligt gammeldags og tilbageskuende stykke som...

16. okt
Kim Ace Nielsen svinger sig lige ind i vores hjerter som hovedrollen i Disneys musical Tarzan på Fredericia Teater.

Tarzan - musicalens konge!

Fredericia Teater er tilbage i forrygende storform i Disney-musicalen Tarzan der spiller i et hæsblæsende temp...

11. okt