Arnaud Valois og Nahuel Pérez Biscayart er begge meget velvalgte som det knugende romantiske midtpunkt i den realistiske AIDS-film 120 slag i minuttet.
Kampen med og mod den pest der truer med at tage livet af rigtigt mange i begyndelsen af 90'erne er den primære motor i Robin Campillos flotte og vellykkede film, 120 slag i minuttet.
Titel:
120 slag i minuttet
Instruktør:
Robin Campillo
Medvirkende:
Arnaud Valois
Nahuel Pérez Biscayart
Adéle Haenel
Længde:
140 minutter
Vi dumper nærmest lige ind i handlingen – ligesom de to nye medlemmer af den franske aktivistgruppe ACT UP gør. ACT UP kæmper for synlighed i pressen og den offentlige bevidsthed omkring AIDS og dens ofre.
Langsomt kommer vi ind under huden på en flok af aktivisterne der har viet hele deres liv til kampen i ACT UP. Der er nærmest ingen verden udenfor kampen mod den pest der vil ende med at tage livet af de fleste i gruppen.
Det er en film der sætter sig dybt i sjælen, og som virker gribende naturalistisk ægte i sit spil og sin fortælling. I midten af det hele står en blomstrende kærlighedshistorie mellem den hiv-negative Nathan og den allerede meget syge og arrige Sean. Deres historie giver en ro og en modvægt til de hektiske scener med ACT UP.
Rørende og uretfærdigt er det når de dør på stribe i filmen – men den er samtidig også en højtråbende kærlighedserklæring til livet.
Alle karaktererne er troværdige og til tider er det næsten som om man sidder og ser en dokumentarfilm om ACT UP – så godt og naturalistisk er det skruet sammen, men alligevel med en pulserende dramatisk nerve.
Filmen er smukt fotograferet og Nabuel Pérez Biscayatt og Arnaud Valois er smukke, skønne og velspillende som Sean og Nathan. I øvrigt er hele filmen besat med skuespillere der formår at give alle dens karakterer den rigtige blanding af desperation, vrede, kærlighed og livslyst hvilket gør at filmen er en af årets store begivenheder indenfor LGBT-film. Sikke et herligt LGBT-filmår indtil videre; først Call Me by Your Name og nu 120 slag i minuttet.