Arnaud Valois og Nahuel Pérez Biscayart er begge meget velvalgte som det knugende romantiske midtpunkt i den realistiske AIDS-film 120 slag i minuttet.

Autentisk og gribende AIDS-drama

Af Per Lundsgaard 8. marts 2018

Kampen med og mod den pest der truer med at tage livet af rigtigt mange i begyndelsen af 90'erne er den primære motor i Robin Campillos flotte og vellykkede film, 120 slag i minuttet.

Titel:
120 slag i minuttet

Instruktør: 
Robin Campillo

Medvirkende: 
Arnaud Valois
Nahuel Pérez Biscayart
Adéle Haenel

Længde: 
140 minutter

Vi dumper nærmest lige ind i handlingen – ligesom de to nye medlemmer af den franske aktivistgruppe ACT UP gør. ACT UP kæmper for synlighed i pressen og den offentlige bevidsthed omkring AIDS og dens ofre.

Langsomt kommer vi ind under huden på en flok af aktivisterne der har viet hele deres liv til kampen i ACT UP. Der er nærmest ingen verden udenfor kampen mod den pest der vil ende med at tage livet af de fleste i gruppen.

Det er en film der sætter sig dybt i sjælen, og som virker gribende naturalistisk ægte i sit spil og sin fortælling. I midten af det hele står en blomstrende kærlighedshistorie mellem den hiv-negative Nathan og den allerede meget syge og arrige Sean. Deres historie giver en ro og en modvægt til de hektiske scener med ACT UP.

Rørende og uretfærdigt er det når de dør på stribe i filmen – men den er samtidig også en højtråbende kærlighedserklæring til livet.

Alle karaktererne er troværdige og til tider er det næsten som om man sidder og ser en dokumentarfilm om ACT UP – så godt og naturalistisk er det skruet sammen, men alligevel med en pulserende dramatisk nerve.

Filmen er smukt fotograferet og Nabuel Pérez Biscayatt og Arnaud Valois er smukke, skønne og velspillende som Sean og Nathan. I øvrigt er hele filmen besat med skuespillere der formår at give alle dens karakterer den rigtige blanding af desperation, vrede, kærlighed og livslyst hvilket gør at filmen er en af årets store begivenheder indenfor LGBT-film. Sikke et herligt LGBT-filmår indtil videre; først Call Me by Your Name og nu 120 slag i minuttet.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun