FotoEurovision.tv

Eurovision 2018: finalister

Af Elvir Pelešević 4. maj 2018

De første prøver i årets Eurovision Song Contest, som afholdes i Lissabon, fandt sted i søndags. Om præcist en uge, den 12. maj, bliver den store finale skudt i gang. Vi har analyseret de lande som automatisk er kvalificeret til finalen, og vurderet deres sejrschancer. 

Portugal 
Årets værter fra Portugal er direkte kvalificeret til finalen i kraft af deres sejr sidste år i Kiev. Sejren kom efter landets i alt 49 deltagelser i Eurovisionen siden 1964. Det portugisiske bidrag “O Jardim” (Have) er en simpel og dyb ballade om minder, længsel efter fortiden og familierelationer. Cláudia Pascoal, kunstneren bag sangen, er født i 1994 og har deltaget i flere portugisiske talentshows. 

Karakter: 🎤🎤

Vinderchancer: 10%

Italien 
Italiens bidrag hedder “Nom mi avete fatto niente” hvilket oversat til dansk betyder “Du gjorde ingenting for mig”. Sangen fremføres af duoen Ermal Meta og Fabrizio Moro. Det er en mørk ballade om krige der føres rundt i verden lige nu og om terrorangrebene i Europa og Mellemøsten. I perioden 1998-2010 holdt Italien pause fra Eurovisionen, men efter deres comeback for syv år siden har støvlelandet opnået en række topresultater med en anden plads i 2011 og en tredje plads i 2015. 

Karakter: 🎤🎤

Vinderchancer: 20%

Storbritannien 
Susanna Marie, som optræder under kunstnernavnet SuRie, skal forsvare de britiske farver i Lissabon med sangen “Storm”. SuRie har tidligere optrådt i Eurovisionen idet hun tilbage i 2015 var korpige på det belgiske hold som opnåede en flot fjerde plads. Det britiske bidrag handler om at bevare positivismen og stå sammen imod forhindringerne i livet. Storbritannien, der ellers havde vundet Eurovisionen fem gange tidligere, har haft mere end svært ved at opnå gode placeringer de seneste år. Således er landets bedste resultat siden 2012 den femtende plads som de scorede sidste år.

Karakter: 🎤

Vinderchancer: 5%

Frankrig 
Frankrig er blandt favoritterne til at vinde i år hvis man skal tro bookmakerne. Landet repræsenteres af duoen Madame Monsieur som i Lissabon skal fremføre sangen “Mercy”. Bag sangens titel gemmer sig en sand historie om et barn som blev født på et redningsskib i Middelhavet efter at moderen til barnet forsøgte at flygte fra Afrika til Europa. De er begge to i live i dag og bor på et flygtningecenter i Italien. 

Frankrig har vundet Eurovisionen i alt fem gang – sidste gang i 1977. 

Karakter: 🎤🎤🎤🎤

Vinderchancer: 70%

Tyskland 
28-årige Michael Schulte skal repræsentere vores tyske naboer i årets Eurovision med en stærkt personlig sang “You Let Me Walk Alone”. Sangen omhandler Schultes følelser i forbindelse med hans faders død. Schulte er den første mandlige repræsentant for Tyskland siden 2012 da Roman Loeb sang “Standing Still” i Baku. Tyskland har to gange tidligere sejret i Eurovisionen – senest i 2010. De sidste tre år har landet opnået mildest sagt katastrofale resultater: i 2015 og 2016 endte tyskerne på sidstepladsen og sidste år sluttede de næstsidst. 

Karakter: 🎤🎤

Vinderchancer: 10%

Spanien 
19-årige Amaia Romero Arbizu og 20-årige Alfred García Castillo udgør duoen der stiller op for Spanien i år men sangen “Tu canción” (Din sang). Begge kunstnere, som i øvrigt danner par, læser musik på universitetet. Det spanske bidrag er en sukkersød kærlighedsballade som fremføres på spansk. Landet har haft mere end svært ved at score topresultater i Eurovisionen på det seneste. Spanien nåede lavpunktet sidste år i Kiev hvor de endte på sidstepladsen med kun 5 point. 

Karakter: 🎤

Vinderchancer: 15%

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Turen går til Oslo 

Oslo ligger bogstaveligt for ens fødder når man tager DFDS “Oslobåd". Fra luksus til luksus – de næste 48 ti...

De fleste vælger desværre flyet når de skal til Oslo, dels fordi det er billigt, dels fordi ...

Skal du ud at rejse?

Hvor går turen hen når du skal på ferie? I februar besøgt vi Gran Canaria på en afbudsrejse, og nu tager vi bl...

Indgangen til maj betyder at vi tager hul på et helt nyt ferieår. Men hvordan skal vi nu fordele v...

Årets velvalgte hold i Cirkusrevyen 2018 på Bakken.

Elegant revy på Bakken

Årets Cirkusrevy er en af de mest elegante man har set i cirkusteltet på Bakken i mange år.

20. maj
Der er godt gang i det ægteskabelige forviklinger i farcen Ding Dong på Odense Teater.

Elegant farce i Odense

Feydeaus farce om utroskab bliver på Odense Teater opført med masser af stil og sjove præstationer men mangler...

11. maj
Det er altid en oplevelse at overvære balletten Etudes på Det Kongelige Teater - også denne gang i programmet Ballet de Luxe.

Luksusballet på Det Kongelige Teater

Det er en rigtig god idé med disse balletaftener med lækre højdepunkter fra ballettens verden – og så i luksus...

8. maj
Der leges også i sommerkjoler i den charmerende lille forestilling A Snowballs Chance in Hell som Don Gnu er på landevejen med i dette forår.

Charmerende stumfilmsdans

Don Gnu gæstespiller rundt i landet med en charmerende og sødt naiv danseforestilling der tager udgangspunkt i...

5. maj