Shakespeare under lup

Vi sidder og kigger på et stort glasbur fra begge sider af salen. Derinde skal vi se Shakespeares drama om det menneskelige sind der bliver besat af en indbildt jalousi. Som en udstilling eller en dissekering af det menneskelige sind. 

Jalousien er jo et ofte tilbagevendende tema hos Shakespeare – mest dramatisk selvfølgelig i Otello, men også i komedier som Stor Ståhej for ingenting. Et sted midt i mellem de to befinder Et Vintereventyr sig. Sine steder lys i tonen, men også dyster og mørk som den vinter forestillingen foregår i. 

Modsat Otello og den unge Claudio i Stor Ståhej bliver Leontes i Sicilien ikke narret til jalouisi: Han opfinder den selv og er så besat af sin egen tanke at selvom alle taler ham imod, kan han ikke se anden virkelighed end den han forestiller sig. 

Det er en skarp og stram iscenesættelse af Katrine Wiedemann der uden unødige svinkeærinder holder os fanget af historien og de centrale figurer i Niels Brunses mundrette oversættelse.

Dem spiller holdet, med Birgitte Hjort Sørensen og Cyron Melville stærkt i spidsen som Kongen og Dronningen af Sicilien, og med Christiane Gjellrup Koch og Mikkel Arnt som villykkede skiftende bifigurer. Der bliver spillet med masser af intensitet og stærke følelser mellem hinanden.

Lækkert veludført klassiker – teaterskarpt skåret ind til benet i en strigent og velfungerende scenografi af Maja Ravn og med effektfuldt lysdesign af Jonas Bøgh. En svalende teaterstund væk fra sommervarmen.