Foto Screenprint Youtube
Kortfilmsfestival: Daddy
Af Tejs Ellesøe 4. november 2020
Når en film hedder noget med Daddy, kan det hurtigt blive misforstået i vores miljø, men instruktøren Christian Coppola har absolut fanget det helt rigtige øjeblik.
Hvor mange stjerner giver du
Hvem kan stå for en kortfilm der hedder “Daddy” – skrevet og instrueret af Christian Coppola. Det kunne vi i hvetfald ikke da vi udvalgte film til dette års kortfilmsfestival her på XQ28.
Filmen handler om Mr. Smith der i en alder af 80 år har mistet sin kone. Hvert år tog de på hotel for at fejre deres bryllupsdag, og her et år efter hendes død skal ritualet selvfølgelig gennemføres.
Mr. Smith – spilles af Ron Rifkin som vi har set bl.a. i L.A. Confidential, JFK og serien Sex and the City – har hyret en en escort, en fyr der har taget kjole på i dagens anledning og så skal agere hans kone. Escortfyren Paul spilles af Dylan Sprouse. Og nu er der måske en klokke der ringer, for han har også en tvillingbror der hedder Cole Sprouse, og de to blev verdenskendte som børn da de bl.a. var med i TV-serien Venner og havde deres egen Disney-serie.
Se den her