Foto It's a Sin

It’s a Sin - ny serie på HBO 

Af Tejs Ellesøe 1. februar 2021

Det er måske en af de vildeste serier der længe er set, henvendt til direkte til LGBT+ miljøet. En serie om en tid vi måske ikke taler så meget om mere.

Der er langt mellem de gode LGBT+ serier på nettet, og når der endelig kommer en, er man ved at falde bagover og ønsker bare at den forsætter i det uendelige.

Det gør man ikke helt med Russell T. Davies' seneste serie, komediedramaet It’s A Sin, men det er absolut ikke fordi den ikke er god. Men det forgår i perioden 1981-1991, og det er utænkeligt at den kan forsætte.

80’erne og 90’erne var bare sjovere og mere spændende på mange områder som homoseksuel mand, men det var også en trist tid, et stort sort kapitel i den homoseksuelle historie.

Forestil dig at du er i en gruppe med 10 venner, og efter de første par år hvor aids slog igennem, var i kun 3 tilbage. Det var virkeligheden for mange dengang.

Før jeg begynder anmeldelsen af It’s a Sin, vil jeg advare: Der kan forkomme spoilere, så stop med at læse til efter du har set serien .

Selvom jeg troede at jeg ikke havde behov for at se flere LGBT+ serier, netop fordi man tror man har set det hele, så dækker Russell T. Davies' serie It’s a Sin et behov jeg faktisk ikke troede jeg havde.

Serien handler om en gruppe unge der mødes, flytter sammen og bliver venner i starten af 1980’erne.

Den første vi møder, er hovedpersonen Ritchie, spillet af Olly Alexander som også er forsanger i bandet Years & Years). Han kommer fra Isle of Wight, en lille ø i Den Engelske Kanal, godt 150 km fra den britiske hovedstad. Ritchie er på vej til London for at studere jura.

Han møder meget hurtigt pigen Jill, spillet af Lydia West. Hun går på skolens dramahold – og drama er bestemt også noget for Ritchie både på den ene og den anden måde, så han skifter fra jura til drama, hvilket ikke behager familien hjemme på Isle of Wight. 

Ritchie møder det spændende homoseksuel miljø, et miljø han tager mod med åbne arme og ikke mindst åbne bukser. Russell T. Davies fanger det fantastisk godt fornemmelsen af at stå som “nyudsprunget” 18-årig homoseksuel – de udvekslende blikke, flirten og sexen på dansegulvet, uge efter uge.

Ritchie og Jill finder meget hurtigt sammen, og hun er også med hjemme hos Ritchies familie der i øvrigt tror de er et par. Selvom Jill flere gange siger de ikke er det, så er moderen blind for at Ritchie kan være til mænd, og hun skænker det ikke en tanke.

Ritchie og Jill er nærmest udadskillelige, og de får meget hurtigt en lejlighed i London. De kalder den “The Pink Palace”, og her flytter også vennen Roscoe – spillet af Omari Douglas – ind. Roscoe har selvfølgelig også har sit at slås med, for han er fra Nigeria, og her betragter man bestemt ikke homoseksualitet som noget normalt, men snarere noget der skal uddrives eller bankes ud af kroppen.

Den sidste af de fire i gruppen som der egentlig er fokus på, er den unge Colin  – spillet af debutanten Callum Scott Howells. Han er ikke meget ældre end de andre, og han er kommer til storbyen for at starte i lærer i en tøjbutik, hvor chefen Mr. Hart nøje udvælger de mænd som ansættes, og de ligner typisk hinanden. Mr. Hart kan nok mest beskrives som en liderlig gammel gris der bestemt ikke er til mænd udadtil, men mere typen der opsøger de unge drenge på byens toiletter. Nu har han øje for den unge uskyldige Collin som heldigvis den første dag reddes af den noget ældre tøjekspedient Henry Coltrane (spillet perfekt af Neil Patrick Harris), og der opstår et varmt kollegialt venskab mellem de to som desværre ikke holder i hele serien.

Vi kan ikke komme uden om at It’s a Sin handler om HIV og Aids i 80’ og 90’erne: Nogle tog det seriøst, mens andre troede at det var noget kun amerikanerne havde – undgik kan dem, så fik man det ikke. En af dem der tager det meget seriøst er den heteroseksuelle Jill som prøver at skaffe så meget viden hun overhoved kan, men det er ikke nemt, for ingen ved noget. Så da Collin fortæller at han skal til New York med sin chef Mr. Hart, får hun ham til at tage materiale med hjem.

Russell T. Davies har formået at beskrive tiden på en gribende og ikke mindst betagende måde, og jo flere afsnit man ser, jo mere tuder man, men der er bestemt også plads til grin når nogle fraser man husker fra sin egen egen ungdom, kommer frem.

Har man ikke set serien, er det bestemt på tide, og det er måske værd at sige at man godt kan sætte 6 timer af, 5 til serien og en time til at tude i.

Har du ikke HBO, så få det, eller se serien sammen med en ven. Jeg så den første gang alene, og det vil jeg måske ikke anbefale man gør. Man kan også invitere en ven der ikke har HBO på besøg, hvilket jeg gjorde anden gang.

It’s a Sin får alle 6 stjerner, og det er ikke for meget at sige at Russell T. Davies har fået lavet et mesterværk. Du kan streame It's a Sin på HBO Nordic.

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr