Coming Out Colton er en amerikansk reality-serie, som følger kendissen og tidligere amerikansk fodboldstjerne Colton Underwoods vej mod åbenhed om sin seksualitet for familie, venner, bekendte og resten af USA. De seks afsnit kan streames på Netflix.
Colton Underwood er ikke RuPaul med kunstige negle eller ”make-up for days”, som de siger i programmet. Han er heller ikke Elton John med en så farverig garderobe, at kun Picassos malerier kan være med. Nej, Colton er mainstream – en anelse kedelig faktisk. Derfor kan tv-seriens konflikt også virke noget bedaget. Men går man lidt dybere ind i fortællingen, tegner der sig et billede af en historie, som er ligeså vigtig at fortælle som kampen om anerkendelse i et stigmatiserende afroamerikansk miljø (Moonlight), om transkønnedes rettigheder i en biologifanatisk verden (Pose) eller om børns ret til at udforske sider af sig selv uden at blive mobbet (Danmarks yngste dragqueen). Colton møder stor forståelse og kærlighed blandt familien og tætte veninder, men må hurtigt sande, at de nærmeste mandlige, heteroseksuelle venner ikke står klar med fuld anerkendelse af hans i deres øjne valg af seksualitet – end ikke hans kirke, som betyder så meget for ham, accepterer ham fuldt ud. ”Homoseksualitet er en synd”, må vi forstå.
”Alle spring-ud-historier er forskellige. Og jeg er taknemmelig for at kunne føje min historie til samtalen”
Noget af det bedste ved serien er, at Coltons spring-ud-historie er alt andet end forskellig fra andre, men derimod meget identificerbar. Nuvel, jeg er ikke tidligere amerikansk fodboldstjerne, men jeg ser også mig selv som temmelig mainstream. Jeg havde også en meget forstående familie, da jeg ’sprang ud’, men jeg havde også mange mørke tanker undervejs, og jeg var også lige dele lettet og usikker bagefter. Derfor er Coming Out Colton vigtig, fordi den giver mig og andre ligesindede mulighed for at genbesøge nogle af de områder i hukommelsen, som ellers hurtigt blev henvist til småt brændbart. Det fremkalder en mærkbar følelse af: Jeg klarede det!
Og så er vi fremme til dér, hvor vi startede: Hvad skal vi bruge fortællingen til? Er det stadig relevant at fortælle spring-ud-historier om hvide, ciskønnede mænd fra den vestlige del af verden, efter at landene for længst har afkriminaliseret dem? Ja, det mener jeg. Og jeg mener også, det tjener en større sag. Nemlig den brede accept af alle LGBT+ -personer, for serien bruger også plads på at fortælle om, hvordan afro- og latinamerikanske transkønnede – dem med de hårdeste vilkår ifølge statistikkerne – gik imod overmagten den dag i 1969, som vi nu alle husker for Stonewall-optøjerne. At springe ud som homoseksuel, når man er mainstream, er måske ikke en dans på roser, men tiden efter er uden tvivl lettere end for andre LGBT+’ere, fordi man er mere spiselig for majoriteten. Derfor hviler der også et særligt ansvar for mænd som Colton – og måske dig, kære læser – for at udnytte den position til at tale andres sag, så livet bliver bedre for alle LGBT+ -personer.
Se traileren her