Madonna – Confessions II

Som DJ er jeg vokset op med Madonna. Faktisk begyndte jeg selv at spille plader det samme år, som hun udgav sit debutalbum. Siden da har hun været en fast del af lydsporet til både mit eget liv og utallige nætter bag pulten. Men hvis jeg skal pege på ét album, der står over alle de andre, så er det uden tvivl Confessions on a Dance Floor fra 2005. Et album, der stadig føles lige så friskt, som den dag det udkom.

Derfor har forventningerne til Confessions II været enorme.

Jeg har nu hørt albummet flere gange fra start til slut, og det første, der slår mig, er, hvor meget det føles som at komme hjem. Ikke på den nostalgiske måde, hvor man forsøger at genoplive fortiden, men fordi Madonna og Stuart Price igen har fundet den kemi, som gjorde deres samarbejde så særligt.

Albummet er bygget op som et sammenhængende mix. Sangene flyder ind og ud af hinanden, og man får hurtigt fornemmelsen af at være blevet lukket ind i et mørkt klubrum et sted mellem Chicago, Detroit og New York. Det er et album, der er skabt til at blive hørt i sin helhed – ikke bare som en samling singler.

Produktionen er elegant uden at være poleret ihjel. Baslinjerne er varme, trommerne driver numrene fremad, og Stuart Price forstår stadig kunsten at lade et groove arbejde, uden at det hele skal eksplodere hvert 30. sekund. Det giver plads til Madonna, som lyder mere engageret og tilstedeværende, end hun har gjort på flere af sine senere udgivelser.

For fans er der masser af små gaver undervejs. Flere steder nikker albummet til klassikere som Erotica, Bedtime Story og Justify My Love. Ikke som genbrug, men som små ekkoer af fortiden, der minder os om, hvor mange gange Madonna tidligere har genopfundet sig selv.

Lever det så op til Confessions on a Dance Floor?

Nej. Det gør det ikke.

Men det er heller ikke et nederlag.

Confessions on a Dance Floor var et af de sjældne album, hvor alt gik op i en højere enhed. Den slags kan man ikke bare lave igen. Til gengæld leverer Confessions II noget andet: et modent, selvsikkert og gennemført dansealbum fra en kunstner, der ikke længere behøver bevise noget for nogen.

Det vigtigste er måske, at det føles ægte. Ikke som et forsøg på at følge tidens trends, men som Madonna, der igen gør det, hun altid har været bedst til: at invitere os ud på dansegulvet.

Efter mere end tyve års ventetid er det svært ikke at sidde tilbage med et smil.

Og når albummet slutter, har man mest af alt lyst til at sætte det på én gang til.

Konklusion:
Confessions II er ikke den revolution, som forgængeren var. Men det er et stærkt, velproduceret og overraskende vitalt Madonna-album, som både hylder hendes fortid og står på egne ben. For mig er det hendes bedste udgivelse i mange år – og et album, jeg uden tvivl kommer til at spille igen og igen.

Versioner og udgaver

Albummet findes i flere versioner, så tjek dit køb nøje:

• Vinyl i flere farver
• CD
• Digital download

Digital 16‑track version: 54 kr. Inkluderer bl.a. I Feel So Free, Bring Your Love og Love Sensation.

Tracklist

1. I Feel So Free
2. Good for the Soul
3. One Step Away
4. Bring Your Love (with Sabrina Carpenter)
5. Danceteria
6. Read My Lips (with Feid)
7. Everything
8. Love Sensation
9. Love Without Words
10. Bizarre
11. School
12. Fragile
13. My Sins Are My Savior
14. Betrayal
15. The Test
16. L.E.S. Girl