Kasper Dalsgaard er en aftenens mange højdepunkter som den charmerende skurk Pierre Aumande i Den Evige ild på Bellevue Teatret., Foto Robin Skjoldborg

Krig følger krig 

Af Per Lundsgaard 7. marts 2019

Intens, dramatisk og voluminøs musicaludgave af Ken Follets kæmperoman, Den Evige Ild, på Bellevue Teatret.

Titel: 
Den Evige Ild

Teater:
Bellevue Teatret

Spilleperiode:
1. - 31. marts 2019

Man bliver suget ind i historien fra første tone i den nye musical, Den Evige Ild på Bellevue Teatret, og det er noget af en historie man skal i gang med. Ken Follett er kendt for at skrive lange og omfattende romaner – bare tænk på Jordens Søjler – og Den evige ild er ingen undtagelse.

Vi er i England omkring den tid hvor Elizabeth den 1. bliver dronning og genindfører den engelske kirke med sig selv i spidsen – modsat den katolske kirke med paven i toppen. Det bliver starten på en ny religionskrig som endnu den dag i dag brænder i forskellige lande – deraf titlen Den Evige Ild. Men vi skal også lige forbi Frankrig og Bartholomæusnatten hvor katolikkerne massemyrdede de protestantiske huguenotter. Læg dertil flere kærlighedshistorier – så er vi ved at være der.

Det er kulørt og malet med en bred pensel som altid hos Ken Follett, og der bliver taget udgangspunkt i Kingsbridge, hovedbyen i Jordens Søjler, men ellers har denne historie ikke som sådan noget at gøre med den forrige. 

Historien i sig selv er ikke grunden til at forestillingen bliver så vellykket på Bellevue Teatret – det er derimod måden den fortælles og især synges på. En forholdsvis lille trup af skuespillere og sangere klarer de mange roller med intensitet og glød hele den lange aften i gennem. Vi er oppe på lidt over tre timer i alt, men vi mores og gyser over de mange kvaler og dramatiske konflikter vi skal igennem. 

Benjamin La Cour har skabt en formidabel scenografi hvor der på Bellevue Teatrets scene bliver skabt en dybde og en foranderlighed som jeg ikke tror jeg tidligere har set på den scene. 

Mads M. Nielsen har fået hver og en til at spille afdæmpet og med nerve, hjerte og smerte og klare karakterskift så forvirringen ikke bliver alt for stor når man ser samme skuespiller i andre roller aftenen i gennem. Selv de centrale figurer kan ikke sige sig fri for at agere ensemble eller mindre roller andre steder i forestillingen, men det fungerer også takket være nogle smarte kostumeskift.

Lasse Aagaard vokser hver gang med opgaven som moderne musicalkomponist, og denne gang har han ramt en tone og en nerve der passer godt til den dramatiske fortælling samt får skabt ømme og kærlige øjeblikke når det er påkrævet. Johnny Jørgensen og Christian Berg har sørget for at solister og kor lyder aldeles pragtfuldt. Aftenen igennem er det en fryd at høre på – blot ærgerligt at en del af musikken er indspillet, og det sprutter lidt i højtalerne i anden akt – men det var forhåbentlig en teknisk fejl den aften jeg så forestillingen. 

På scenen nyder vi at være i selskab med Christian Collenburgs hovedperson Ned fra start til slut, og vi føler for hans fortvivlelse sidst i forestillingen da han må resignere og indse at krige aldrig hører op: "Krig følger krig" som han opgivende synger. Hans udkårne synges også smukt og indfølt af Silke Biranell, og som den anden kvinde i hans liv er Camille-Cathrine Rommedahl også i flot form. Xenia Lach-Nielsen kommer lige fra en kæmperolle som Leonora Christine i Odense og sætter sig nu overbevisende på en anden kvindelig, historisk hovedperson nemlig Elisabeth den 1. Monica Isa Andersen er fuld af kongelig værdighed som Mary Stuart, Søren Bech-Madsen imponerer med en flot basstemme, Marie Mondrup morer som den kluntede Odette, og Kasper Dalsgaard tager i den grad stikket hjem som charmerende og kynisk skurk.

Det er en lang men flot aften i Klampenborg hvor man mærker historiens sus.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kortfilmsfestival: Innocently

Nogle gange skal venskaber udforskes, for måske er chancen der for den eneste ene, måske er den der ikke – det...

19. okt

Kortfilmsfestival: Notti Bianche - Hvide nætter

Uanset om det er Danmark eller Italien, så er det at finde en lejlighed ikke altid lige nemt, og det er det he...

19. okt

Kortfilmsfestival: Masked

Når man er transmand, er det nok ikke lige en kjole der står på ønskelisten, men ikke desto mindre så er det d...

18. okt

Kortfilmsfestival: Hann

Andri, en nervøs teenagedreng, skjuler og undertrykker sin seksualitet af frygt for sin maskuline fars reaktio...

18. okt