Der er russisk Svaneballet for alle pengene på Det Ny Teater med en ægte primaballerina i hovedrollen.

Russisk Svanedrama

Af Per Lundsgaard 24. maj 2019

På Det Ny Teater har man inviteret Sankt Petersborg Balletteater på besøg med en ærkerussisk udgave af balletklassikeren Svanesøen - med en ægte primaballerina i hovedrollen.

Titel:
Svanesøen

Teater:
Det Ny Teater

Spilleperiode:
23. - 26. maj 2019

Man skal være varsom med alle disse russiske balletkompagnier der hyppigt gæster diverse kongrescentre og teatre. For det meste er det mere fup end den ægte vare man går ind til. Man håber på at den brede befolkning ikke ved bedre og køber billetter fordi de tror at russisk ballet pr. defination er verdens bedste. Det er LANGT fra tilfældet!

Ved dette gæstespil er vi dog beriget med at det hovednavn man reklamerer med, rent faktisk dansede på aftenen, samt at scenografi og kostumer var på det acceptable plan. Blandt de øvrige dansere var det mest enkelte af pigerne i korpset man lagde mærke til – drengene var på det absolut laveste niveau. Undtagelsen var Fedir Zarodyshev i pas de troisen i første akt, Seiyu Ogasawara som en munter springende og snurrende nar, Dimitriy Akulinin som den onde Rotbart. Prinsen var ikke en dag under 40, men Denys Nedak var smukt springende og blød og elegant i trinene da han endelig dansede i anden akt. Han var også hovednavnet Irina Kolesnikova en sikker partner.

Hele produktionen hvilede på Irina Kolesnikovas skuldre – og hvilke smukke skuldre. Med Svaneprinsessens ulykkelige skæbne i hver eneste muskel var vi fra første øjeblik draget ind i Irinas dans, og på samme måde flirtede hun uhæmmet i anden akt hvor hun forvandlede sig til den Sorte Svane.

Koreografisk var der absolut intet nyt under solen. Vi fik den klassiske version med alle dens noder – og unoder. Drønkedeligt i de mange karakterdanse i festakten – tangerende det pinlige i den spanske dans – men en overdådighed af bravour i den store grand pas de deux mellem den sorte svane og prinsen – kulminerende med en højdramatisk sidste akt.

Svanerne var pænt ens men udstråling kan man ikke sige der var meget af.

Det var en aften der blev båret hjem af den stjerne som Irina Kolesnikova virkelig er. Desuden var det dejligt at se hvor velfungerende Det Ny Teaters smukke rammer er til ballet. Måtte der komme mere af det på et af Nordens flotteste teatre!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr