Der er masser af lyserøde farver og dans i Nøddeknækkeren på Det Kongelige Teater. , Foto Henrik Steenberg

Kongelig candy-floss 

Af Per Lundsgaard 4. december 2019

Det Kongelige Teater har igen George Balanchines Nøddeknækker på juleprogrammet  fuld af lyserød engelsk julestemning.

Titel: Nøddeknækkeren

Teater: Det Kongelige Teater Gamle Scene

Spilleperiode: Frem til 22. december

Er man til engelsk jul vil man elske Den Kongelige Ballets udgave af juleklassikeren Nøddeknækkeren, den engelske scenograf Anthony Ward har nemlig pakket den amerikanske forestilling ind i den mest delikate engelske julepyntede scenografi. Ærgerligt er det bare at scenografien efterhånden visse steder er så krøllet at man faktisk ikke kan være det bekendt på en nationalscene. 

Men første akts julescene med det voksende juletræ er stadig overvældende flot, og der spilles heldigvis med fine nuancer hos de forskellige herrer og damer til julefesten. Men der er megen stilstand og børnedans i føste akten, og en historie der stort set er forsvundet. Men det hat vi efterhåndet vænnet os til da denne Nøddeknækker har været på repertoiret på Kongens Nytorv siden 2011 og oprindeligt havde premiere i New York i 1954. Den er hvinende gammeldags i udtrykket og i dens sterotype danse i anden akt, men den reddes hjem af Den kongelige Balets charmerende dansere.

Gregory Dean er Hr. Drosselmeier med magi helt ud i fingerspidserne, Freja Vibede og Tobias Jørgensen er søde som Marie og den unge Prins, Holly Dorger er en skøn Sukkerfe og Marcin Kupinski hendes sikre kavaler - bortset fre et lille kiks i soloen, Astrid Elbo er en hvirvlende sikker Dugdråbe og Lena-Maria Gruber og Matteo Di Lorato danser fyrigt foran i den spanske dans mens Stephanie Chen Gundorph smyger sig henført i den arabiske dans og Tobias Praetorius springer herligt oplagt som dansende Polkastang. 

Det er kongelig candy-floss af højeste klasse, temmelig sødladent mens det står på og hurtigt glemt igen - men de krøllede dekorationer dem husker man desværre!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr