Der fuld gang i løjerne i Shakes og Folketeatrets udgave af Macbeth i Ørstedsparken, Foto Thomas Cato

Splatter-spøg i Ørstedsparken

Af Per Lundsgaard 6. august 2020

Teatergruppen Shakes er igen gået sammen med Folketeatret om at præsentere Shakespeare for folket i Ørstedsparken - denne gang med kongedramaet Macbeth som afsæt for overspil, sjov og spas.

Titel: Macbeth

Teater: Folketeatret og Shakes i Ørstedsparken

Spilleperiode: 5. august - 27. august kl. 18.30

Der er gratis entré

Begejstringen over igen at se teater var ikke til at tage fejl af - og hvor har det været savnet at sidde og se en teaterforestilling. Så man kunne næsten kun være sprudlende glad for Folketreatret og Shakes Shakespeare-spex Macbeth. 

Der er også meget at glædes over i den alt andet end højtidelige udgave af en af Shakespeares mest dystre kongedramaer om massemorderen Macbeths benhårde vej til tronen, godt bakket op af sin hustru. 

Macbeth er blevet en fræk gadekomedie - hvor to punker-skæbner erstatter de tre hekse der ellers fylder historien med spådomme. I denne udgave keder de sig og leder efter en skæbne de kan ødelægge, og her kommer Macbeth ind i billedet. Han bliver dog mere opstemt end nedtrykt af de forskellige mord han må i gang med for at både få og holde sin plads på tronen. 

Der er ikke meget af Shakespeares originale tekst tilbage - men en herlig modernisering af både tekst og tale gør at tragedien bliver til farce for folket. Det kan være svært at høre alle ord i sommeraften-larmen selvom der tales tydeligt, men man fanger meningen og galskaben og frydes over finurlige effekter og kostumer. Især er der splatter-massemord for fuld udblæsning der får alle til at grine gysende over det groteske optrin - hvem skulle tro at vandmeloner havde den effekt!

Karin Bang Heinemeier, Rikke Bilde, Mads Riisom og Anders Budde får alle med på spøjen i Thomas Hwams friske iscenesættelse af Thomas Markmanns frække bearbejdelse og godt hjulpet af Julie Forchhammers opfindsomme kostumer og trækvogns-scenografi.

Hurra for at sommerunderholdningen er tilbage i København i så en forrygende festlig form som her.

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

De seks medvirkende skuespillere er i komisk topform i Livstidsgæsterne på Betty Nansen Teatret.

Farce om sindets indre 

Disney udsendte i 2015 animantionsfilmen Inderst inde som satte ansigt på de forskellige følelser vi har inden...

26. sep
Der er dækket op til intens drama på Husets Teater og Ibsen-klassikeren Lille Eyolf.

Ibsen til nutiden

Husets Teater sætter Henrik Ibsens skuespil fra 1894 op i en skarp moderne opsætning der gør den uhyggelig nær...

20. sep
Der masser af flotte optrin i musicalen Oliver! på Det Ny Teater.

Flot og fornøjelig Oliver!

Det Ny Teater har ikke sparet på noget selvom det er Corona-tider og teatret er ramt af en masse restriktioner...

20. sep
De gale videnskabsmænd inviterer på tidsrejse i Teater Malmstrøms Burlesque show - Time Machine.

Gang i de jyske lårbasser

Teater Malmstrøm i Fredericia byder indenfor til Burlesque show - som dog er mere lokalt end internationalt - ...

17. sep