Der er fuld knald på showet på Malmø Opera i musicalen Funny Girls., Foto Malin Arnesson

Fuld tryk på showet

Af Per Lundsgaard 17. september 2020

Funny Girl på Malmø Opera er storladent ødselt i udstyr og medvirkende, men mangler en stærk hovedperson i centrum.

Titel: Funny Girl

Teater: Malmø Opera

Spilleperiode: 4. september - 13. december

Der er god plads på Malmø Opera - kun 50 publikummer må man lukke ind grundet de urimeligt strenge svenske corona-regler. Der er ellers god plads i salen på Malmø opera - selv med alle 1453 pladser fyldte - så det virker meget bizart med kun så få mennesker i salen som denne aften. Til gengæld har man smart nok fundet på at sælge streamingbilletter til forestillingerne på Malmø Opera, således at man kan sidde derhjemme og se forestillingen på livestream samtidig med de 50 i salen på Malmø Opera. 

Man kan heller ikke mærke på det oplagte ensemble at de nærmest spiller for en tom sal. Det flyder med energi og spilleglæde på scenen i Jule Stynes musical om Fanny Price, der gjorde Barbra Streisand berømt ved urpremieren i 1964 og senere skaffede hende en Oscar i filmudgaven fra 1968. 

Det var ellers en musical med en svær fødsel - mange andre havde været omkring rollen som den ultimative Funny Girl inden man nåede til Barbra Streisand, der nærmest kom til audition på et afbud. Både den kendte broadwaystjerne Mary Martin og hollywood stjernen Anne Bancroft var inde over projektet - det samme var flere forskellige instruktører og producenter, og på et tidspunkt var forestillingen helt lagt på hylden. 

Men en succes blev den til premieren - dog formåede den ikke at vinde nogen Tony awards - de gik til Hello Dolly det år - men rollen som Fanny Brice blev nærmest synonym med Barbra Streisand - hvilket også gjorde at musicalen ikke siden er blevet opført i New York - og heller ikke mange andre steder i verden. Dog kom den op i London i 2015 - hvor jeg havde glæden af se den - og i Danmark blev den berømt med Eva Rydberg i rollen på Odense Teater tilbage i 1969 - og har heller ikke været spillet siden. 

Det er også en forestilling der  kræver meget af sin kvindelige hovedrolle - både komik og sårbarhed, ungdommelig frembrusen og voksen resignation. Malmø Opera har valgt smukke Sanna Nielson til titelrollen - og hun besidder fornemt de kvaliteter Fanny Brice skal have når vi når frem til den mere modne kvinde i anden akt og sangligt er vi også i gode hænder - men valget synes alligevel underligt da der ikke er megen komik over Sanna Nielson - ej heller det skæve udseende som Fanny Brice havde. Hele forestillingen er bygget om omkring en kvinde der gik imod de idealer der herskede på teaterscenerne dengang - og så men ikke har ændret sig betydeligt til vores dage. Men Sanna Nielsen er nærmest indegrebet af en showpige modsat enkelte i ensemblet - men det kan jo også være et valg, og også at nedtone komikken - det føles bare som et underligt valg når nu man vælger at spille dette værk.

Men bortset fra det så er det formidabel velllykket musical-forestilling endnu engang på Malmø Opera. Flot scenografi og et imponerende stort hold af dansere i Roger Lybecks anakronistiske koreografi. Ronny Danielsson har iscenesat med flair for det store underholdende show, og hvor Sanna Nielsen synes en smule fejlcastet som Fanny Brice er Alexander Lycke helt rigtig i rollen som charmøren Nick Arnstein, og Marianne Mörck er som altid henrivende god som mor til Fanny Brice.

Der er jo ingen billetter at få til forestillingen - men man kan som nævnt købe en streeamingbillet og nyde forestillingen derhjemme. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr