Far og datter på scenen i forestillingen Kære Far på Teater Vestvolden., Foto Emil Houman Abildgaard Andersen

Dryp-dryp-dryp - en far i sorg

Af Per Lundsgaard 26. oktober 2020

Teater Vestvolden præsenterer Limbus Teatrets nye forestilling om selvmord - noget der berører op mod 30.000 danskere hvert år.

Titel:
Kære Far - et sidste farvel

Teater:
Teater Vestvolden/Limbus Teatret

Spilleperiode:
24. oktober - 1. november

Hvert år begår mellem 6.000 - 12.000 mennesker i Danmark selvmord, og det berører også endnu flere efterladte så op i mod 30.000 danskere er hvert år berørt af selvmord. Det er der al mulig grund til at lave en relevant teaterforestilling ud af. Teater Limbus præsenterer på Teater Vestvolden den svenske monolog forestilling Smutsiga ögon som på dansk er blevet til Kære Far - et sidste farvel da den er baseret på et virkeligt selvmordsbrev fra en datter til sin far.

Det er hårde sager - og det bliver et problem for forestillingen at man ikke rigtig har sympati for hverken faderen eller datteren - og det skyldes mest måden hvorpå man har sat forestillingen på scenen - jeg har nemlig sjældent oplevet mere deprimerende teater. Nu skal en forestilling om selvmord jo af åbenlyse årsager heller ikke være en munter komedie, den smertelige frustration har en naturlig og vigtig del af fortællingen, men denne iscenesættelse som vi ikke ved hvem der har lavet - det fremgår hverken af program eller pressemateriale -føles en smule hjælpeløs og ufokuseret.

Der er taget nogle mærkværdige valg, såsom at det konstant drypper fra loftet ned i en spand, og at Ulla Abildgaard, der spiller (og i virkeligheden er) Ulver Skuli Abildgaards fortællerfars datter Lærke, er sat til at småsynge børnesange i baggrunden i lange passager. Begge dele er med til at tage fokus væk fra den tekst som Ulver Skuli Abildgaard egentlig leverer så fint og værdigt. Det er også underligt at vi er i en kulisse der virker meget beskidt, jeg ved godt at det refererer til tekstens tale om det beskidte som datteren beskylder faderens verden at være. Men er vi hjemme hos faderen - så er det mærkeligt at han bor som i en ungdomshybel, eller er vi hos datteren - hvorfor er der så beskidt, er hun selv så uren som hun beskylder andre for at være?

Teksten er for sin vis ganske rørende og rammende, og som nævnt så leverer Ulver Skuli Abildgaard den med en lidelsesfyldt indlevelse - men mærker den ubærlige sorg over tabet af datteren, og den vrede på alle inklusive sig selv som datterens selvmord afstedkommer. Det er smukt og vedkommende teater. Jeg tror forestillingen ville gøre godt af at blive set på igen af en instruktør, og så tror jeg at den vil egne sig bedst som det den er, nemlig en monolog - at have datterens genfærd tilstede er unødvendigt - og grænser vise steder til det patetiske. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Mathilde Arcel Frock formidler fint ensomheden hos unge i en verden styret af sociale medier.

Ensomme unge

Aveny T har oprettet en scene der skal præsentere ung ny dramatik og være en platform for vækstlaget af nyudda...

2. dec
Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med.

Farlig ungdomsleg 

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst v...

15. nov
Nathan Meister og Joe Young er begge meget troværdige i det stærke og intense krigsdrama The Cheyenne are Coming på Teatret ved Sorte Hest.

I krigens midte

Why Not Theatre Company er igen rykket ind på Teatret ved Sorte Hest og denne gang er det med en verdenspremie...

15. nov