Jón Axel Fransson og Ida Praetorius var det smukke par ved premieren på den nye version af Sylfiden på Det Kongelige Teater., Foto Per-Morten Abrahamsen

Sylfider i skovtapetet

Af Per Lundsgaard 26. oktober 2020

Nikolaj Hübbe har igen kastet sig over Bournonvilles evige klassiker Sylfiden, og er gået fra sort/hvid til fuld romantisk farvefilm. 

Titel:
Sylfiden

Teater:
Det Kongelige Teater
Gamle Scene

Spilleperiode:
24. oktober-25. november

Den Kongelige Ballet og Nikolaj Hübbe har givet os en ny Sylfiden efter den sort/hvide version vi fik for nogle sæsoner siden, og med en queer Madge som katalysator for intrigerne. Denne gang skal der til gengæld være fuld knald på romantikken fortæller Nikolaj Hübbe i programmet. og det kommer så også til udtryk i den smukke draperede tæppe-scenografi af Mia Steensgaard og Anja Vang Kragh - der dog mere minder om et mondænt interiør på et London Hotel end det skotske højland - og ud fra lysekronen ser det ud til at vi nu befinder os i Art-deco tiden. 

Men smukt er det at se på, og med et fantastisk lysdesign af Åsa Frankenberg der gør at det drømmende træder i fokus, og Sylfiden kan dukke op på den mest overraskende måde. David Levy har også fået Det Kongelige Kapel til at spille Løvenskjolds musik med masser af eventyrlig pondus og med vægt på de romantiske passager hvo strygerne er smukt i front. 

Som Nikolaj Hübbe rigtigt siger i programmet så kan historien måle sig me de bedste Netflix-serier - men hvis man nu havde givet den endnu mere knald på eventyret så tror jeg at den ville få et endnu større yngre publikum i salen - især efter at den skotske serie Outlander også har sat sig fast i det danske publikum. Det forbliver stadig en smule fjernt i denne opsætning, og de flotte bagtæpper tager nogen gange fokus fra handlingen - især i 1. akten, med al den oplyste scene er det svært at finde ud af hvor man skal kigge hen. 

Det valg der ligger hos James og er hele forestillingens præmis - og også i Nikolaj Hübbes opfattelse er sært fraværende fordi man har valgt at det kun er James der kan se Sylfiden - dermed bliver det ikke et valg fra hans side at følge Sylfiden - han er udvalgt til det. Hvis andre mænd også kan se Sylfiden - heriblandt især Gurn - så bliver det netop et valg for James fordi han vælger at gå en vej som andre har fravalgt. 

Men vi er trods alt glade for at vi nu har en Sylfiden-forestilling der giver os yndefuld nydelse både visuelt og dansemæssigt. 

Ida Praetorius er en bedårende Sylfide, og hun svæver højt i sine spring, men det lyriske mangler måske en smule. Jón Axel Fransson virkede en smule træt til premieren - han sprang højt, men der var ikke megen kraft bag udstrålingen og den selvsikkerhed som James skal have især i begyndelsen af balletten -  James usikkerhed og fortvivlelse står stærkere frem hos Jón Axel mod slutningen af balletten. Kizzy Matiakis er forrygende intrigant som heksen Madge der jager sin egen hævn over James med en nærmest seksuel begejstring. Benjamin Buza er sikker i trin og spil som Gurn, og Stephanie Chen Gundorph er en frisk forelsket Effy. 

Der danses en forrygende Reel, og også balletbørnene er helt skarpe i trinene og korpsets damer er også smukke og svævende Sylfider med et nyt stænk af noget sensuelt anført af Astrid Elboe.

I disse corona-tider er det en dejlig nem aften i teatret. En time og fyrre minutter inklusiv en pause - så man skal ikke i foyer alt for mange gange, og man er hurtigt ude igen, men man har stadig oplevelsen af at have set en berigende klassiker udfolde sig på smukkeste vis. 

 

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Mathilde Arcel Frock formidler fint ensomheden hos unge i en verden styret af sociale medier.

Ensomme unge

Aveny T har oprettet en scene der skal præsentere ung ny dramatik og være en platform for vækstlaget af nyudda...

2. dec
Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med.

Farlig ungdomsleg 

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst v...

15. nov
Nathan Meister og Joe Young er begge meget troværdige i det stærke og intense krigsdrama The Cheyenne are Coming på Teatret ved Sorte Hest.

I krigens midte

Why Not Theatre Company er igen rykket ind på Teatret ved Sorte Hest og denne gang er det med en verdenspremie...

15. nov