Emma Sehested Høeg er forrygende som den evige Lolita i forestillingen Lolita for altid på Revovler/Republique, Foto Sara Galbiati
Kunstnerduoen How to kill a dog er gået sammen med Østerbro Teater og skabt en ganske overdådig forrygende teateraften i feminismens tegn.
Titel: Lolita Forever
Teater: Revovler på Republique, Østerbro Teater
Spilleperiode: 29. oktober - 21. november
Jeg grinede og jeg blev både provokeret og underholdt på Revolver under Østerbro Teater til premieren på forestillingen Lolita for altid.
Det er en forestilling om den perfekte unge pige - Lolitaen. Den blonde, sexede, vampede blondine, der selv godt ved hun er lækker. Vi hører om den perfekte date der begynder i Netto, en savlende takketale fra netop Miss Lolita, afsavnet af kage og fitness hysteri. Men også om den anden side, om angsten for at blive udnyttet og om samfundets syn på netop denne perfekte unge pige, som jo har lidt under samme syndrom op gennem århundrederne - accelererende fra Marilyn Monroe og op til nutiden, med dens selvpromovering over de sociale medier.
Det er pågående og frækt teater, og Emma Sehested Høeg fanger med det samme vores opmærksomhed i Jennifer Vedsted Christiansens iscenesættelse der lader teatershowet foregå i kæmpe lyserød tyggegummi-bobbel af en scenografi.
Forestillingen bliver lanceret som en mellemting mellem performance og koncert, men den er svær at sætte i bås, netop som sin hovedperson er det. Jeg vil betegne det som et teatershow, for det er det sceniske fortællende udtryk der er i centrum, også i de fængende sangnumre skrevet af Emma Shested Høeg selv, og akkompagneret af Viktor Dahl på diverse tangenter. Emma Sehested Høegh er heller ikke bleg for at sætte sig bag trommerne og give sit besyv med til det musikalske lydbillede - i det hele taget er står Emma Sehested Høegh ikke tilbage for bidrage med hele sin krop og stemme under hele forestillingen.
Der tales direkte til publikum, og vi mærker forestillingen tæt på hele vejen igennem. Det er befriende tankevækkende godt teater, der også taler til et mandligt og især homoseksuelt publikum - og så er der så men ikke så meget mere at sige til det! Bravo og Tak!