Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med., Foto Miklos Szabo

Farlig ungdomsleg 

Af Per Lundsgaard 15. november 2020

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst vellykket. 

Titel: Intet

Teater: Det Kongelige Teater, Operaen Store Scene

Spilleperiode: 14. november - 27. november

Operaen Intet er bygget over den danske ungdomsroman af samme navn skrevet af Janne Teller, og blev første gang opført i Danmark af Den Jyske Opera tilbage i 2017.

Den handler om drengen Pierre der ikke længere mener at noget har nogen mening, og derfor beslutter at sætte sig op i et blommetræ for at spise blommer, og ikke komme ned igen. Det får hans klassekammerater til at forsøge at vise Pierre at der er masser af mening i livet, og de påbegynder et projekt hvor de skal brænde ting der har betydning og mening, og det udvikler sig til en meget farlig hævngerrig ungdomsleg. 

På Den Kongelige Opera spilles og synges operaen af et stort hold af unge sangere på scenen, og i orkestergraven er det både musikere fra Det Kongelige Kapel der sidder side om side - så tæt som Corona nu kan tillade - med unge musikere. Det giver en utrolig ung dynamik og drive både på scene og i grav, og man mærker fra første øjeblik en dragende fortællestil i Martin Lyngbos iscenesættelse der gør at man kommer tæt på de unge karakterer i fortællingen. Jannik Elkjær har også hjulpet godt til med at få de mange medvirkende effektfuldt placeret på den store scene, og der skabes en god fremdrift i scenerne. 

Steffen Aarfing har skabt en enkel og moderne scenografi der tager udgangspunkt i den måde de unge kommunikerer med hinanden via sociale medier og beskeder. 

Musikken er i forhold til f.eks. David Bruces landsmand Thomas Adés meget melodisk, og minder sine steder nærmest om Händel. Man kan selvfølgelig sige at mange af de unge operaen henvender sig til stadig vil have en musiksmag der er langt fra den operaen byder på - men den energi og atmosfære der er på scenen vil helt sikkert alligevel holde dem fanget og interesseret.

Det er glædeligt at se en moderne opera der ikke er bange for at omfavne både det melodiøse og det svulmende bombastiske ved scenisk fortællende musik. En opera for de unge, men så sandelig også til alle os der var unge engang!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Mathilde Arcel Frock formidler fint ensomheden hos unge i en verden styret af sociale medier.

Ensomme unge

Aveny T har oprettet en scene der skal præsentere ung ny dramatik og være en platform for vækstlaget af nyudda...

2. dec
Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Nathan Meister og Joe Young er begge meget troværdige i det stærke og intense krigsdrama The Cheyenne are Coming på Teatret ved Sorte Hest.

I krigens midte

Why Not Theatre Company er igen rykket ind på Teatret ved Sorte Hest og denne gang er det med en verdenspremie...

15. nov
Det er sangkraft der går lige i hjertet når Andrea Lykke Oehlenschlæger åbner munden i musicalen The Bodyguard.

Sangkraft lige i hjertet

Langkjær Entertainment og Live Nation har sendt den danske sceneudgave af The Bodyguard rundt i landet inden d...

13. nov