Benched med Uppercut Danseteater blev aftenens bedste værk i årets udgave af Copenhagen Summer Dance., Foto Raphael Frisenvænge Solholm
Årets udgave af Copenhagen Summer Dance på Ofelia Beach er i corona året blevet mere dansk end den plejer. Det er lokale Københavnske koreografer og kompagnier der er på programmet.
Titel: Copenhagen Summer Dance
Teater: Ofelia Beach
Spilleperiode: 22. - 25. juli
Københavns dansemiljø er på programmet ved Copenhagen Summer Dance på Ofelia Beach med Dansk Danseteater som værter. Normalt ville man have indbudt udenlandske kompagnier, men i dette corona år har man vendt blikket mod det lokale. Og det kan man i den grad sagtens være bekendt.
Første indslag er Uppercut Danseindslag med et nyt værk koreograferet af dygtige Stephanie Thomasen med titlen Benched. På en stor lang bænk på scenen kæmper de fem dansere om en plads, med stor humor, indlevelse og geniale indfald. Koreografien og de medvirkende smelter lynhurtigt sammen til en, og vælter publikum begejstret bagover.
Efter denne fantastiske start kommer Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg på scenen i sidstnævntes koreografi Once I Had Love, som viser hvilken formidabel danser Maria Kochetkova er, og hvilken god partner Sebastian Kloborg er for hende.
Aftenens finale er værterne selv, nemlig Dansk Danseteater i chefen Pontus Lidbergs koreografi A Summer Dance. Den refererer fint til de brølende tyvere, og starter med festlig udgave af Benny Goodmans Sing Sing Sing, som dog er fra 1937 og ikke 1920'erne, hvor den elektroniske duo Den Sorte Skole ankommer sejlende i båd. Musikken swinger videre i gode moderne toner og beats, men koreografien kan ikke rigtig holde trit, og bliver vel meget gentagene og triviel. Selvom danserne giver den det liv de kan forbliver A Summer Dance en koreografisk bagatel, der nok taget et afsæt i en mørk corona-tid hvor vi forstår symbolikken i de konstant faldende dansere i armene på hinanden, og den ensomme dans med stolene i mangel af menneskeligt selskab i en isolationsperiode, så formår værket aldrig rigtig at gribe eller fornødne publikum, som Stephanie Thomasen kunne med lidt den samme symbolik i aftenens første værk, som forblev det bedste.
Men det var stadig en flot danset aften hele vejen i gennem, der gav et tiltrængt skud af samvær omkring dans for et stort publikum. Det har været savnet, og hvor vi glæder os til at opleve endnu mere af det i fremtiden!