Maria Magdalena Superstar

I en uafbrudt sanglig promenade op og ned af cat-walk-rampen fik vi med Danmarks Underholdningsorkester som koncertens kompetente baggrundslydbillede alle musicalens hits serveret. Men det hele fremstod lidt for fermt og renskuret, til at man nogensinde for alvor blev grebet af musikken og sangen. Afleveringen var for kønsløs og alt i alt en alt for udramatisk affære, der med sin akustiske afbalancerede sound-perfection aldrig rigtigt berørte undertegnede eller med sin indholdssymbolik for alvor bevægede sig derhen, hvor man bliver ramt af musicalens skæbnefortælling.

Undtagelsen i showet var dansk-rumænske Fallulahs udførelse af Maria Magdalena-figuren. Hendes sange blev så renfærdigt og vokalt fremførte med en stærk og enkel tonebeherskelse, at de alle skar lige lukt igennem den ellers så tomme iscenesættelse – eller rettere mangel på samme –  som koncertoplevelsen var så præget af.

Ideen med et genhør af musicalens samtlige solosange og korsatser i en storladen Royal Arena-opsætning var flot set, men blev alt for pauvert serveret. Alene orkestret og Fallulahs sang var derfor udflugten til fortidens musicalhit – fra dengang vi var unge – værd ud til Amagers ellers så uendeligt trøstesløse og nybyggede vidder.