Det er Lars Mølsted som Den Store Stygge Ulv der får hele salen hvinende med sig i musicalen De tre små grise på Fredericia Musicalteater., Foto Rita Højgaard

En, to, tre små grise

Af Per Lundsgaard 15. september 2021

Fredericia Musicalteater genåbner med en frisk musical for hele familien.

Titel: De tre små grise

Teater: Fredericia Musicalteater

Spilleperiode: Frem til 19. september

Vi er ikke i Disney-land med denne musical, men i det mere jordnære britiske familieteater, med englænderne George Stiles og Andrew Drewes musical-udgave af eventyret om de tre små grise og ulven med de gode lunger der blæser huse omkuld. 

Stiles og Drewe har dog lugtet lidt til Disney da de har skrevet ekstra sange til Mary Poppins musicalen i West End og på Broadway. Jeg har altid synes at de var en anelse kedelige og forglemmelige i deres musik, undtagelsen er den sjove Soho Cinders, men heldigvis er vi her nede på en times spilletid, og ikke i to akter som i den beslægtede og langstrakte Honk! bygget på Den Grimme Ælling. 

Men her i De tre små grise er stilen hurtig og rap, og musikken er brugbar. Der er herlig distance og tør engelsk humor der kan glæde de voksne publikummer, og masser af sjov og uhygge der kan tiltale de mindste publikummer, der var dybt optagede af forestillingen i den time den varede.

På scenen er det garvede Lars Mølsted, der nok er mest berømt for sin klokker i Notre Dame, der løber med hele forestillingen som misforstået ulv på grisejagt. Bjørg Gamst giver god kamp til stregen som mor med lyst til at få lidt plads omkring sig, og Nanna Hjort Rossen, Jacob Damsgaard Ditlev og Thor Vestergaard er alle velspillende og søde som de tre små grise der lærer at leve med deres forskelligheder. 

Mads M. Nielsen har sat sikkert i scene og Ernestine Ruiz har koreograferet i munter stil i den tegneserieskønne scenografi af Anna Juul Holm. Martin Konge leder sikkert det lille orkester, og vi kan alle nynne med på Byg et hus.. på vej ud af teatret. 

En herlig familiemusical for både de helt små og de ældste store. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kortfilmsfestival: Innocently

Nogle gange skal venskaber udforskes, for måske er chancen der for den eneste ene, måske er den der ikke – det...

19. okt

Kortfilmsfestival: Notti Bianche - Hvide nætter

Uanset om det er Danmark eller Italien, så er det at finde en lejlighed ikke altid lige nemt, og det er det he...

19. okt

Kortfilmsfestival: Masked

Når man er transmand, er det nok ikke lige en kjole der står på ønskelisten, men ikke desto mindre så er det d...

18. okt

Kortfilmsfestival: Hann

Andri, en nervøs teenagedreng, skjuler og undertrykker sin seksualitet af frygt for sin maskuline fars reaktio...

18. okt