Foto Camilla Winther

La Bohème – under Paris’ himmel

Af Knud Arne Jürgensen 1. november 2021

En sjælden gang får man i vore dage mulighed for at opleve en operaklassiker, der i sin opsætnings idé og grundholdning er i ægte samklang med komponistens oprindelige intentioner - og det vel og mærke uden at iscenesættelsen virker fortidig eller altmodisch. Dette er i høj grad tilfældet med Det Kongelige Teaters nylige repremiere på Giacomo Puccinis La Bohème, i en forestilling, der oprindelig blev opsat og instrueret af Elisabeth Linton på Gøteborg-operaen i 2008.

Titel
La Bohème

Teater 
Det Kongelige Teater, Operaen

Spilleperiode
Til 7. april 2022

Iscenesættelsens altdominerende fortrin er dens fine skildring af bohème-livets ægte livsglæde og dybeste sorgtragedier i Paris i komponistens egen tid, hvilket her ligger indenfor de første to årtier af 1900-tallet. Puccini formår med sin koncentrerede operahandling, som i 1. og 2 akt udspiller sig på en isnende kold juleaften og i 3. og 4. akt på en vårbringende april aften, at skildre kærlighedens to universer, glædens og sorgens. I hvad der dybest set er en kammeropera for de to hovedpar, digteren Rodolfo(Pavel Valuzhin) og sypigen Mimi (Sofie Ekjær Jensen), som er placeret parallelt med maleren Marcello (Jens Søndergaard) og den letbenede glædespige Musetta (Clara Cecilie Thomsen) udspilles to kærlighedsdramaer af hver sin beskaffenhed.

Kærligheden, der slår ned og finder ro mellem Rodolfo og Mimi er skæbnebestemt til at bukke under som følge af Mimis sygdom, hvilket skildres med stærk og indfølt spil af de to rolleindehavere, hvor Rodolfos parti forløses med dyb musikalitet af Valuzhin, der omend stemmen ikke er blandt de største, der er hørt i dette parti, dog formår at forløse digterens indre desperation over ikke at kunne tilbyde Mimi en mere sikker tilværelse. Mimi lykkedes heroverfor til fulde at give fyldestgørende udtryk for sin tragiske udviklingshistorie, der næsten kun yderligere overdimensioneres ved at Elkjær Jensen i slutscenen fremstår, som er hun frugtbar med Rodolfos barn. Om sangerinden reelt er i lykkelige omstændigheder eller ej skal være ufortalt, men hendes fysiske ageren lægger her et interessant lag til fortællingen om den kærlighed, hun nærer for Rodolfo, og som i operaen udmunder med så tragisk et endeligt.

Blandt de øvrige medvirkende står for mig Jens Søndergårds Marcello som en af de bedste fortolkninger, jeg nogensinde tidligere har hørt i dette parti. Med fænomenal stemmepragt og træfsikkerhed viser han den anden sorgløse verden af boheme-livet, ligesom hans ømhed overfor Rodolfos tragedie giver bevægende øjeblikke. I hans hund-og-kat forhold til Musetta lever dette par op til det billede af vidt forskellige mennesketyper og livsskæbner i Seine-hovedstaden, som Puccini mere end noget andet har villet skildre med La Bohème. Allerstærkest står måske 3. aktens store kvartet mellem de fire sangere, hvor ikke blot Puccinis sande kompositoriske mesterskab viser sig krystalklart, men tillige forløses i fremragende sang og ageren af de to hovedpar.

Scenografisk og dekorationsmæssigt står forestillingen flot og stilsikkert med dens fine sceneskift mellem de to hoveddekorationer, hvorimod gadescenen, der er henlagt til et julepyntet stormagasins interiører, måske forekommer lettere malplaceret med fattigfolkets børn, som her tillige bevæger sig utvungent rundt.

Forestillingen er musikalsk anført af dirigenten Paolo Carignani, der flot forløser de ofte voldsomme dynamiske og kontrasterende udladninger i Puccinis partitur, rækkende fra stærke emotionelle udbrud til næsten lydløse intime udvekslinger i operaens vokale og orkestrale dele. Carignani går helt til grænsen i sine tempi og dynamiske fortolkning, men overtræder aldrig musikkens bæreevne. Hans direktion, værkets scenografiske og instruktionsmæssige forløsning samt hovedparrenes vokalkunst sikrer Den Kongelige opera en meget sikker succes hos publikum med denne opsætning af La Boheme.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Nøddeknækkeren er tilbage med lyserød julestemning på Kongens Nytorv.

Nøddeknækker med både godt og skidt

Den hidtil tredje klassiske Nøddeknækker-ballet herhjemme, har sine både fortrin og mangler.

29. nov
Brødrene Løvehjerte på Det Kongelige Teater er flot og farverig eventyr for hele familien.

Magisk Løvehjerte

Det Kongelige Teater har repremiere på deres flotte udgave af Astrid Lindgrens eviggrønne eventyr om Brødrene ...

22. nov

En forvirrende affære

Ny dukke, Chuckys tilintetgørelse, genkomst af seriemorderen Tiffany og hovedpersonen Nica Pierce fra Chucky (...

22. nov
Det er de tre skuespillere der gør Smask til en lattersucces på Mungo Park.

Moderne morskabsteater om tabet af kærligheden

Mungo Park i Allerød kommer med et godt bud på en moderne komedie om den tabte kærlighed.

21. nov