Moderne morskabsteater om tabet af kærligheden

Smask hedder den nye forestilling på Mungo Park i Allerød, og det henfører til det smask det giver i sjælen når kærligheden smækker døren i. Tre små forskellige tekster der alle omhandler en brudt kærlighedsaffære er sat sammen til en 90 minutters let lille teateranretning for tre skuespillere. 

Første del er af Zakiya Ajmi og har titlen Med venlig hilsen din ekskone, og handler om den forladte ekskone, der prøver at holde rede i de aftaler der er lavet med eksmanden om hentning og aflevering af datteren, og hun har svært ved kun at give korte, og for eksmanden, relevante beskeder. Datteren kommer også mere og mere til at ligne eksmanden, og den eneste der er at tale med midt i al ensomheden er datterens lille pivedyr. Sara Fanta Traore har alle de rigtige udtryk som den desperate og ulykkelige ekskone og går teksten til at leve. 

Anden del er Allehelgensaften af Rasmus Krone, og er nok aftenens tekstmæssige svageste led, vi møder et ægtepar der er gået fra hinanden, hvor Sara Fanta Traore dukker op igen med blond paryk og er en hvirvlende kone i konstant oprydning af det fælles hjem, og Henrik Prip er den sofasiddende fraværende mand der ikke rigtig kan give slip på det liv han har vænnet sig til. Da det er allerhelgens-aften eller som det hedder på nydansk Halloween, kommer udklædte børn konstant og afbryder, og til sidst dukker døden op, Nana Morks i et bizar kostume, men vi kommer ikke rigtig nogen steder med teksten som er hurtig glemt igen.

Der er mere held med tredje del som hedder Klubben efter idé af Marie Bjørn og bearbejdet af iscenesætteren Anastasia Nørlund. Her møder vi Nana Morks som en 22-årige kvinde Ellen der konstant forelsker sig i alle piger hun møder og ligeså ofte får knust sit hjerte. Hendes far, ustyrlig morsomt spillet af Henrik Prip, har derfor grundlagt en latterklub, hvor folk med knuste hjerter kan komme og grine det væk, for latterne er det bedste middel mod hjertesorg. Vi er som publikum med til en aften i klubben, hvor en storm gør at man må overnatte, og den ulykkelige Ellen igen forelsker sig. 

Det gælder dog alle tre at det er iscenesættelsen der hæver teksterne op til det morskabsniveau de ender på. Det er let og luftrigt teater der nemt glider ned og latterne ruller ofte ind over den lille scene i Allerød.