Der er flotte scener i den rituelle forestilling Nattens Ende på Glyptoteket., Foto Karoline Lieberkind

Teatralsk rituel 

Af Per Lundsgaard 29. november 2021

Teatret Sort/Hvid er gået sammen med Songbirds v/Lotte Andersen og Glyptoteket om at skabe korværket Nattens Ende, men det blev mere en småbizar oplevelse af noget der lignede et forsøg på at genskabe et religiøst ritual fra oldtiden. 

Titel: Nattens ende

Teater: Sort/Hvid, Songbirds v/Lotte Anedersen og Glyptoteket

Spilleperiode: 24. november til 12. december

Vi ankommer til Glyptotekets store smukke romerske sal, og mødes af de medvirkende der står og brummer en tone med deres ansigter dækket af langt skæg. Vi føres langsomt ind i en cirkelformet scene, hvor vi sidder rundt som i et amfiteater. Vi er straks fanget i stemningen af at være tilbage i den antikke oldtid når vi kigger rundt på de mange statuer der kigger ned rundt om scenen. 

Det er en effektiv kulisse til genskabningen af noget der ligner et religiøst rituel for gudinden Inanna. Samtidens tekster blandes med oldtidens, og i smuk sang får vi historier om fødsel og død. 

Vi får en sten i hånden og nogle visdomsord som ingen vist kan huske bagefter, og så går seances ellers i gang med ægget som symbolet på skabelsen og fødslen. Özlem Saglanmak får fornøjelsen af at få indholdet af et råt æg flydende ned i munden af Troels Kortegaard Ullerup, mens hun skal synge en sang. Senere smyger alle medvirkende sig liderligt rundt mellem publikum - det skal vist være et slags frugtbarhedsrituel. Vi skal også se Jacob Moth rulle sig aggressivt nøgent rundt på gulvet i flere minutter - vistnok et dødsritual. Imponerende og en smule uforstående. Men måske meget godt i tråd med de makabre og bizarre antikke ritualer og ofringer man har læst om i diverse historiebøger. 

Problemet med forestillingen er at den hænger mellem fortid og nutid, uden at den umiddelbart vil fortælle noget om hverken det ene eller det andet. Hvis det blot havde været en moderne iscenesættelse af et urgammelt teatralsk ritual så kunne det have en relevans i det passende rammer i Glyptotekets genskabelse af et romersk torv, men forestillingen vil også gerne sige noget om nutiden, og her bliver det sværere. Jeg havde i hvert fald svært ved at blive draget ind i den verden man gerne ville skabe på den lille runde scene. Alle medvirkende sang smukt i harmoni, og det musikalske var det mest interessante ved aftenen, en del publikummer synes også at fange forestillingen bedre end jeg kunne.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Den medvirkende børn er skarpe og fuld af energi i musicalen Matilda på Det Kongelige Teater.

Magisk Matilda

Det Kongelige Teater byder indenfor til international musical-succes med Danmarkspremieren på Matilda - The Mu...

28. jan
Det er hos troldende at vi finder de stærke personligheder i balletten Et Folkesagn på Operaen.

Forbyttede børn og troldemagi på Operaen

Den Kongelige Ballet er tilbage på Operaen med Bournonvilles ballet Et Folkesagn, og det er et glædeligt gensy...

23. jan
Laus Høybye er et stærk centrum i den lidt diffuse musical Lazarus på Det Kongelige Teater.

Overlevelse i limbo 

David Bowies musical Lazarus er langt om længe kommet til Det Kongelige Teater og Skuespilhuset efter flere co...

23. jan

En kongelig affære

I Sverige er det almenkendt, at ”malerprinsen” Prins Eugene, hvis smukke hjem ud til den stockholmske skærgård...

17. jan