Forbyttede børn og troldemagi på Operaen

Efter at have spillet på Gamle Scene i nogle sæsoner er Et Folkesagn vendt tilbage til Operaens store scene hvortil denne version er skabt tilbage i 2011. Og det er er dejligt at se den på Operaens store scene igen, hvor fortællingen om trolde, elvere og forbyttede børn står skarpt i Nikolaj Hübbes fortolkning og Mia Stensgaards scenografi. 

Nikolaj Hübbe har boltret sig med den farverige historie, og givet troldene en lykkeligere slutning og relevans end i originalen, og det er stadig meget vellykket og glædeligt. 

Historien er flyttet fra 1500-tallets folkesagntid frem til år 1900, men vi er stadig i en verden hvor troldehøjen hæves og elvere dansere. Den hidsige Frøken Birthe og den bly Hilda er forbyttede børn, så Hilda lever blandt troldene og Birthe blandt menneskene. Mens Birthe herser hidsigt med alle, er Hilda langt fra hidsig nok til troldeverden. Men ikke desto mindre føles det som om hun selvom hun er anderledes er mere velkommen der, end den uregerlige Birthe er hos menneskene der er ikke har meget tilovers for nogen der træder uden for normerne. På denne måde bliver Nikolaj Hübbes fortolkning en meget moderne forestilling om at finde sin identitet og høre til, og ikke mindst af alt finde kærligheden og et formål i livet. Frøken Birthes formål bliver at følge med en teatertrup og brugt sin glæde for dansen og det skæve hidsige temperament der, Hildas formål med livet er at blive gift med den charmerende Junker Ove og blive frue på Højgården. 

Baggrunden for Bournonvilles ballet er ikke så lykkelig, at et barn var forbyttet var en forklaring på at de var anderledes på en eller anden måde, og de blev så langt fra behandlet så godt som Frøken Birthe bliver det hos Bournonville. Men nu er Et Folkesagn jo også først og fremmest underholdning med en ordentlig skvat humor. 

Det er især hos troldene der er elskelige figurer. Tobias Praetorius er en sød og hjertelig Viderik, med Mads Blangstrup som en selvglad Diderik og Oliver Starpov som deres karismatiske troldemor Muri. Holly Dorger får skabt en frydefuld vild Frøken Birthe, og Caroline Baldwin en blid Hilda med et glimt i øjet. Andreas Kaas er smuk og flot dansende som Junker Ove og Sebastian Haynes er en maskulin myndig Hr. Mogens. 

Den svære Pas de sept i tredje akt blev danset uden det helt store overskud, og virkede en smule usikker visse steder, men kom dog i mål. 

Til Niels W. Gades kendte brudevals sluttede en flot og fornøjelig balletaften på Operaen, fra et balletkorps der har været meget ramt af Corona men som vi håber er på vej tilbage i den gode form de var i inden pandemien ramte.