Silas Holst i midten for hans Angels i den energiske musical Kinky Boots på Det Ny Teater., Foto Miklos Szabo

Kinky Boots! Støvle-musicalen med de højeste hæle og tempi

Af Knud Arne Jürgensen 12. februar 2022

I 2005 så drama-komedien Kinky Boots kameraprojektørernes lys som engelsk-produceret film. Dens modtagelse var da en noget lunken affære, måske hovedsageligt fordi den først og fremmest mere fulgte den fastlagte skabelon for sin genre og gik ”full in” mere for formens egen skyld end for dramaets dybere menneskeskildring. Vigtigst af alt leverede filmen dog den afgørende inspiration til, at musicalen af samme navn så sceneprojektørernes lys på Broadway i 2013, nu forsynet med ny musik af Cindy Lauper, modsat filmens blandede soundtrack af eksisterende sange af forskellige kunstnere. 

Titel: Kinky Boots

Teater: Det Ny Teater

Spilleperiode: Til 1. maj 2022

Sceneversionen har lige siden premieren i 2013 gået med kolossal succes på Broadway frem til 2019, og har vundet både Tony, Grammy og Olivier Awards. I år er musicalen nået her til Dronningens egen by, hvor Det Ny Teater lægger scene og sal til showet  – og et show for fuld akustisk, vokal og koreografisk udblæsning er det unægtelig!

At den bagvedliggende historie om den konkurstruede skofabrikant Charlie Price, som ser sin skrantende forretnings redning gennem at forsyne en flok dragqueens med højhælede kinky boots skulle være vokset ud af virkeligheden eller ej, er for så vidt ligegyldig. Hvad der overbeviser ved forestillingen er primært dens iboende tempo og drive, som med hård hånd – undertiden også lidt for hård – fører publikum rundt i manegen med en vokal og scenisk udfoldelse på de højst tænkelige nagler … og støvlehæle.

Dramaturgisk har forestillingens plot ikke de store dybder, så skal sagen reddes hjem, må det være gennem showets timing og optrinenes knaldeffekter lige såvel som i dens sceniske udstråling og kropslige nærværelse.  Hvad det sidste angår, er der unægtelig ingen smalle steder.

Den danske iscenesættelse af Harvey Fiersteins og Cyndi Lupers musical er lagt i hænderne på Lee Proud og fremstår yderst effektiv, om end også lidt mere effektiv, end den kan bære hele vejen. Optrinene skifter således undertiden med en vis umusikalsk rytme og falder nærmest lidt over hinanden,  så publikum ikke altid mentalt kan nå fordøje hver enkelt scene. Denne febrilske grundrytme passer godt til visse scener, men virker forkert, hvis ikke forceret i andre.

Uanset disse anker, så spiller forestillingen sig hjem i stor og overbevisende stil, takket være især de stærke kræfter som besætter dramaets hovedpartier. Silas Holst som Lola, dragqueen’en over dem alle, må her have fået sit vildeste vild-med-dans-behov tilfredsstillet til overmål. Måske han skulle arbejde lidt hen imod et mere varieret kropssprog når han oppe på de høje hæles tinder ikke blot holder fast i den obligatoriske højre hånd i siden på sin ene fremskudte hofte, mens venstre arm bæres højt hævet med evigt knipsende fingre over det leddeløse håndled. Her virker han en smule ensformig og lader ligesom ikke rigtig dobbeltfiguren skinne igennem. Mærkelig nok står han i 2. aktens scener, hvor han viser sig selv som manden bag Lola, dramaturgisk langt stærkere end i forestillingens mest virtuose dragscener.

Musicalens anden hovedperson, skofabrikanten Price (spillet og sunget af Lars Mølsted) er som skabt til rollen med sit frontale åbne portræt af den personificerede repræsentant for ”normaliteten”. Presset af de økonomiske omstændigheder får han langsomt øjnene op for, at det ”normale” her i menneskelivet er en langt mere relativ størrelse, end han selv har kunnet ane.

Omgivet af gode sekundære rolle-besætninger, kulminerer forestillingen i et finalenummer, der belt bogstaveligt er højt hævet over scenegulvet, og hvor livsglæden over at være ”normal” på den ”unormale” måde for alvor forplanter sig ud over rampen. Først her bliver forestillingen virkelig livsbekræftende, og man forlader teatret i et hæle-opløftet humør. Den finale er virkelig godt gået af alle … sådan helt bogstaveligt! 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar