Musicalen Jungledyret Hugo på Bellevue teatret er fuld af flotte sjove scener, som her hor Hugo oplever livet som feteret filmstjerne. , Foto Robin Skjoldborg

Nuttet musical om jungledyret Hugo

Af Per Lundsgaard 4. april 2022

Bellevue Teatret har opsat en nuttet, sjov og underholdende musicalversion af Flemming Quist Møllers historie om Jungledyret Hugo for børn og barnlige sjæle.

Titel:
Jungledyret Hugo

Teater:
Bellevue Teatret

Spilleperiode:
Frem til 24. april 2022

Flemming Quist Møllers bogserie om Jungledyret så første gang dagens lys tilbage i 1988, og siden er det blevet til en række bøger og film om det lille, nuttede, sjældne jungledyr med det herlige navn Hugo. 

Bellevue Teatret har nu omsat historien til moderne musical med fuldt knald på handling, scenografi, dans og sang. Det er fuldt på højde med hvad man ser internationalt af børnemusicals – ganske flot og underholdende.

Vi møder først Hugo i junglen, hvor han sammen med abevennerne Zik og Zak hygger og leger, hvis de ikke lige gemmer sig for den fæle panter. 

Men pludselig bliver junglen invaderet ef en millionær og hans forkælede datter Izabella, der går op i at få mange følgere på sin instagramprofil. Farmand vil fælde og brænde store dele af junglen af for at plante soyaplanter og oliepalmer, som man tjener masser af penge på.

De opdager Hugo og vil have ham med hjem til København – farmand Conrad for at tjene penge på ham ved at lave en film med Hugo og datteren Izabella. I København savner Hugo junglen men møder ræven Rita, som han bliver gode venner med, men pludselig kommer berømmelsen tæt på og livet som filmstjerne lokker, så Hugo må tænke sig grundigt om, inden han vælger den vej, han skal tage.

Det er som nævnt ganske flot underholdning, Bellevue Teatret har fået stablet på benene med Jesper Mechlenburg i front som instruktør og komponist. Nyligt afdøde Flemming Quist Møllers historier er dog ikke nye for teatrets chef Pia Jette Hansen, der har haft Steen Koerners dansende udgave af Cykelmyggen Egon med sig hele vejen fra Holbæk Teater, over Østre Gasværk og til Bellevue. Astrid Lynge Ottosen har lavet en flot vekslende scenografi og sjove kostumer til de medvirkende, mens Malthe Haugaard har tryllet med lyset.

Som Jungledyret Hugo er Laurids Skovgaard Andersen charmerende og nuttet ligesom det lille dyr selv, og han har publikums sympati hele vejen gennem forestillingen. Som ræven Rita var det Julie Kunz der var på den forestilling jeg så. Malaika Berenth Mosendane spiller også rollen, men Julie Kunz var så absolut dejlig i rollen med en naturlig sødme og en fint kropssprog. Som Izabella ses danse- og tiktokstjernen Rebekka Bjerre i sin teaterdebut. Hun er velvalgt til rollen som den forkælede pige, der dog til sidst har hjertet på rette sted. Hun danser selvfølgelig til topkarakter, men det er tydeligt at hun ikke synger live – hendes lip-synch var under al kritik denne søndag middag. 

Rikke Buch Bendtsen er en fest både som kok med gode urtedeller og som selvoptaget filmstjernehund, og Kristian Høgh Jepepsen giver den alt, hvad den kan trække af kynisk tegnefilmskurk. De fire dansere liver godt op i scenerne i den effektive koreografi af Nicky Andersen.

Jungledyret Hugo på Bellevue Teatret er god og lærerig underholdning for hele familien, med en flot stram spilletid på 70 minutter, tilpas for de mindste publikummer, der fulgte godt med under hele forestillingen. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Napoli flyver igen over scenen på Det Kongelige Teater.

Danseglæde i Napoli

Den Kongelige Ballet viser dansemæssigt overskud i tredje akt af Napoli, men denne opsætning fra 2009 hæmmes s...

2. jun
Årets hold i den kærlige revy i Tivoli.

Kærlig Tivolirevy

Genfødslen af Tivolirevyen blev en sejr og en hyldest til revydronningen Lisbet Dahl. Der var kærlighed i luft...

2. jun

Queer Eye rammer New Orleans

Så er Queer Eye endelig tilbage, og der er denne gang blevet lagt nogle kræfter i. Det virker, som om de fem e...

26. maj
Der er mange smukke og opfindsomme scener i Det Kongelige Teaters store udendørsforestilling Ragnarok i Ulvedalene.

Flot tur i Ulvedalene

Ragnarok har nok aldrig været smukkere eller mere spektakulært end i Det Kongelige Teaters nye udendørsforesti...

22. maj