Jubelen og glæden var stor ved premieren på Cirkus Arenas forsinkede jubilæumsforestilling. , Foto XQ28

Cirkus er tilbage

Af Per Lundsgaard 5. april 2022

Efter to års corona-nedlukning er Cirkus Arena tilbage med et 65 års jubilæumsshow, der var planlagt til at løbe af stablen i 2020.

Titel:
Cirkus Arena
65 års jubilæum

Teater:
Cirkus Arena

Spilleperiode:
4. - 10. april i København, derefter turne rundt i landet frem til 7. august

Man kunne høre på publikums jubel, at cirkus har været savnet, da det fyldte telt på Cirkuspladsen ved Bellahøj tog imod årets forestilling fra Cirkus Arena, som også var en forsinket jubilæumsforestilling fra 2020, hvor Cirkus Arena fyldte 65 år. Coronaen kom og gjorde det umuligt at spille forestillinger i 2020, og i 2021, men nu kunne man endelig lukke teltdugen op til det spritnye flotte telt og give publikum det jubilæumsshow, de har ventet på i to år. 

Til at kæde forestillingen sammen havde man i år valgt Bubber, der flere gange har været sprechstallmeister i Cirkus Arena, sammen med Julie Berthelsen, der er debutant i rollen, men som dog en gang tidligere har været medkonferencier på Cirkus Arenas Grønlandsturne. De to klædte hinanden og var søde og hyggelige sammen i speakerrollerne. Der var dog rigtig megen snak, og man kunne sagtens have kortet i præsentationerne mellem numrene, da tempoet og energien faldt undervejs, men sympatiske var de, og også fint at de fik et lille nummer med den oversavede dame.

Aftenen begyndte med en fin og interessant lille film vist i manegen på et mini-cirkustelt, som dog blev noget klodset og brutalt pakket sammen igen, mens Bubber og Julie Berthelsen sang åbningsnummeret ude fra publikum, så man først havde svært ved at finde dem. Skulle det symbolisere at man fjerner fortiden? Var det et billede på coronaen der kom og nedlagde cirkus i et par år? Eller havde man bare ikke fundet ud af, hvad man skulle bruge hele denne åbning til?

Vi gik dog hurtigt i gang med de første artister i en lang række af meget blandede numre, som endte med at være en noget rodet affære af et cirkusshow. Man gjorde så meget ud af at fortælle, hvor fantastisk det hele var, at når numrene endelig kom, havde de ofte svært ved at leve op til den glorificerede præsentation. Det er også underligt til en jubilæumsforestilling, at familiens cirkusprinsesse optræder i bukser og piccolojakke og halvvådt hår, og at den charmerende cirkuskronprins Patrick Berdino var henvist til at sidde på tilskuerpladserne og se showet – vi savnede hans kække charme og unge energi i et cirkusshow, der slæbte sig lidt tungt rundt i manegen. 

Men der var da herlige lyspunkter i form af bl.a. Duo Costache fra Ukraine med imponerende numre, hvor styrke og kræfter blev sat på prøve. Alan Sule var rap på fødder og hænder i et flot jonglørnummer, Flying Wulber betagende højt flyvende over manegen i trapez. Aftenens slutnummer, breakdancegruppen Atai Show, endte med at blive et underligt abrupt nummer, der ikke skulle nogen vegne hen og var ovre, før det var begyndt. Aftenens klovn Jimmy Falcon havde alt for mange numre – hvoraf alle stort set kun henvendte sig til det voksne publikum og ikke til børnene. Resten af numrene var på det jævne, og meget havde vi set før, men dyrene i manegen både hunde, ponyer og heste fik fortjent hyldest. 

Det var en middelmådig aften i cirkus – underligt rodet som jubilæumsshow, man nu har brugt to år på at færdiggøre – men alligevel var det dejligt at sidde i cirkusteltet og mærke suset fra manegen og lugte savsmuldet og høre et dejligt levende cirkusorkester.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar