Rottefælderevy i friskt tempo

Det er en anden atmosfære i Borgerforeningen Svendborg Teater end ude i det gamle teater i skoven, hvor revyen har fået sit navn fra. 136 år blev det til ude i skoven - så et aflyst år i 2020, men sidste år flyttede man ind på Svendborg Teater for at have plads til publilkum oveni corona-restriktioner, og her har man så valgt at blive.

Det er dejligt, at revyen er flyttet ind til centrum og på et af landets smukkeste teatre. Modsat 2021 har man i år formået at skabe en revy og et show, der passer bedre til den noget større scene, end man havde i Rottefælden. Svendborg Sommerrevy Rottefælden er det nye officiele navn, og de nye direktører Mikkel Schrøder, Christine Astrid og Jens Lorentzen kunne, sammen med jubilaren Jan Schou, byde publikum velkommen i Borgerforeningens flotte Guldsal, som ligger i tilknytning til teatret: Her kunne man nyde en fin menuanretning, men måtte vente længe på drikkevarer i lange køer, og kaffemaskinen brød også sammen i pausen - men heldigvis var der ikke noget der brød sammen på scenen.

De fire medvirkende: Anne Herdorf, Christine Astrid, Mikkel Schrøder og Jan Schou er alle drønmusikalske og leverer en revy i flot tempo iscenesat af Carsten Friis, til toner af Jens Krøyer og hans effektive musikere. 

Første akt var hæmmet af ikke at have mange egentlige numre, men en masse privat fyld, som i længden blev en smulle trættende. Vi fik dog et charmerende nummer om at være i overgangsalderen serveret med et glimt i øjet af Anne Herdorf, Randy Newmans gamle melodi med dansk tekst af Niels Jørgen Steen blev ganske effektivt brugt om hadfulde små mænd som Hitler og Putin. Christine Astrid havde noget uforståeligt givet sig selv et gammelt ikke særlig godt nummer om en erotisk digter, der byttede de frække ord ud med bib og bab - nej hvor vi ikke gider se den slags numre mere!! Heldigvis kunne Jan Schou slutte første akt af med en forrygende finale som Henning, der kan en gammel kending – som ingen kan synge med på. 

Det blev bedre i anden del, og også mere farverigt i kostumerne, der er lavet af designeren Lasse Spangenberg. Vi fik et ganske godt potpourri over musik fra de fire forskellige årtier, de medvirkende er født i. Jan Schou har igen et godt stille nummer, som fik aftenens største bifald og satte tankerne i gang, og han kunne slutte flot af som Dronningen, der er igang med at skrive sin egen musical. 

En revy skal have charme, selvom den er rykket ind på en rigtig teaterscene – og charmen var desværre ikke altid helt tilstede hos Mikkel Schrøder og Christine Astrid, der blev en smule anstrengte at høre på, som forestillingen skred frem. Til gengæld har Anne Herdorf og ikke mindst Jan Schou charme og revystil nok for alle. 

Jan Schou viste, hvilken forrygende revykunstner han er – hvis man fjernede ham fra revyen, var der ikke meget tilbage.