Den Vægelsindede på Det kongelige Teater bliver til en plat affære. , Foto Natascha Thiara Rydvald

Plat Holberg i Skuespilhuset

Af Knud Arne Jürgensen 26. september 2022

Er Holberg vitterlig så plat? – eller er nutiden så vægelsindet i sin inkompetence overfor, hvad vi stiller op med ham?

Titel: Den vægelsindede

Teater: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Spilleperiode: Til 1. november 2022

I anledning af 300-året for åbningen af dansk teaters første offentlige scene i Grønnegade, har Det Kongelige Teater i en vis forstand vovet pelsen og sat en klassisk Holberg-forestilling på scenen: Den vægelsindede. Opsætningen er alt andet en klassisk i udtryk og form.

Engang for længe siden talte man om en Holberg-tradition på nationalscenen. Den er i dag fortid, og det vidste vi såmænd ganske godt. Men at nutidens Holberg kan iscenesættes så plat, burlesk og lavkomisk i udtryk og scenegang fortæller denne Leander-tro tilskuer, at tradition og stilsans for Holberg-værkets egenværdi i dag er alt andet end tilstedeværende på landets ellers toneangivende(?) skuespilscene.

Det er tilmed temmelig flot af teatret ligeud at kalde forestillingen for en iscenesættelse og bearbejdelse (begge udført af Katrine Wiedemann), når der bogstaveligt talt reelt er tale om en omarbejdelse for ikke rent ud at sige forvanskning af en glimrende skuespiltekst til et knaldeffekt-show af lavkomik. Intet er der tilbage af den skarpe personskildrende neurose, som Holberg med både subtilt og ironisk blik ser på hovedrollen med.

I teatrets opsætning ser vi i dag i stedet en neurotiker på slap line, omringet af personager, der alene kan finde frem til udtryk for tom slapstick-humor og falden på halen ud over rampen i uendelige gentagelser, der meget hurtigt kun trætter og skuffer i stedet for at vække os til lattermildhed. Ingen her nævnt … alle hurtigt glemt.

Holbergs værk i plat hel-halvhjertet udfoldelse afleveres på 300-års teaterfestdagen her i en iscenesættelse overmalet med en fernis af vulgær sprogkomik, der igen besvares med de i dag nærmest obligate neurotiske grinehyl fra publikumssalen.

”Man merkt die Absicht” ... og kan kun sige: ”Velbekomme” til nationalscenens flove greb om Ludvig Holberg og hans subtile menneskelige indsigt, der her forvanskes til alt andet end netop Indsigt. Anretningen smagte af en himmelråbende mangel på ånd. Den afslører tillige en foruroligende uformåenhed forklædt som skråsikker lavkomik. Desværre.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

Hvor meget rejser du?

At komme væk fra hverdagens stress et par dage, søgen efter den første sol i foråret, eller den sidste sol i e...

Det er ved at være seks år siden, vi sidst spurgte jer læsere om jeres rejsevaner, og s&arin...

Det lykkedes at få skabt et fint dystopisk fremtidsbillede på Husets Teater, men der er ikke meget andet i forestillingen A Play.

Dystopisk tristesse

På Husets Teater har man lukket dørene op for et samarbejde med Dansehallerne og den koreografiske gruppe Inst...

23. nov

Harry Styles stråler som 'My Policeman' i et homofobisk Efterkrigseuropa  

Med VM i Qatar bliver vi for tiden mindet om vigtigheden af menneskets frihed og værdighed. Især når det ikke...

22. nov
Der er godt kan i skørterne i Miles Hoares friske koreografi til West Side Story på Operaen.

Musicalhit i Operaen

Det Kongelige Teater har sikret sig en succes med Thomas Bendixen og Miles Hoares moderne og flotte udgave af ...

19. nov
Det er i de store fælles shownumre at årets forestilling virkelig imponerer.

Julespas i højt humør

Årets Crazy Christmas Cabaret er en af de bedste i lang tid med især et forrygende hold af yngre spillere. 

16. nov