Balletten Blixen er fuld af smukke og flotte ensemblescener som her til bal i de brølende tyvere. , Foto Henrik Stenberg

Blixen er tilbage som flot ballet på Det Kongelige Teater

Af Per Lundsgaard 27. september 2022

Balletten Blixen om forfatteren Karen Blixen er vendt tilbage til Det Kongelige Teater hvor Den Kongelige Ballet denne gang har flyttet den over på Operaen.

Titel: Blixen

Teater: Det Kongelige Teater, Operaen Store Scene

Spilleperiode: 24. september - 3. november

Gergory Dean skabte i 2019 balletten Blixen over Karen Blixens lange dramatiske og spændende liv. Dengang kunne man konstatere at der var mange flotte optrin og spændende koreografier - men knap så megen historiefortælling. I denne nye opsætning, hvor der bl.a. er kommet nye scener i anden akten der foregår i Afrika - er det stadig dansen og optrinene der er styrken i forestillingen - mens historien sidder og banker på og kan ikke rigtig få plads. 

Det er som om evnen til at fortælle en historie i balletsprog er sværere for Gregory Dean end det er at lave trin til solister og korps. For her glider pas de deuxer og store korps-scener flot og energisk over i hinanden med god fremdrift. Vi er til mange baller i løbet af forestillingen og også her er Gregory Dean en meget oplagt koreograf. 

Men vi kommer ikke rigtigt ind på Karen Blixen i denne ballet om hendes liv - det bliver fragmenteret og visuelt flot - men kedeligt i længden da der ikke synes at være en vinkel på historien. Bedst lykkedes det i starten med en smukt dansende Benjamin Buza som Karens far der ender med at begå selvmord - og så er det rart at se erfarne karakterdansere som Peter Bo Bendixen, Mette Bødtcher og Mie Vessel Schlüter komme med pondus og nærvær i de scener de medvirker i. Måske er problemet med forestillingen at danserne på Den Kongelige Ballet er blevet mere uerfarne med at skabe historier på scenen? De danser smukt men megen dramatik bydes der ikke på.

Det mærker man især hos Caroline Baldwin i rollen som Karen Blixen - her danses aldeles glimrende men den karisma som Karen Blixen må have haft er der ikke. Holly Jean Dorger danser også sikkert og friskt som veninden Daisy Frijs - men man har ikke skyggen af mørke og tragedie i figuren - hun døde af et overforbrug af stoffer ganske ung i et forsøg på at følge med det hektiske liv med baller og fester i overklassen, det har man ikke nogen hentydning af.  

Jón Axel Fransson er dæmonisk smuk som Djævelen - men men opdager næsten ikke at Karen Blixen laver en pagt med ham da hun begynder at skrive. Generelt er Gregory Dean ikke helt så god til at få publikum fokuseret de rigtige steder hen - især ikke hvis man er lidt uerfaren i Blixens liv. 

Vi ser f.eks. ikke Jonathan Chmelenskys flotte Bror Blixen flirte med andre kvinder før efter bruddet med Karen Blixen, og derfor forstår vi heller ikke (hvis vi altså ikke lige vidste det) at Karen Blixen på grund af det får syfilis fra ham.

Historien bliver en smule mere klarere fortalt mod slutningen hvor vi møder den unge protege Thorkild Bjørnvid i Guilherme de Menezes sikkert dansede skikkelse. Her er der pludselig lidt scenisk drama og nogen på spil - men det forsvinder lige så hurtigt som det begyndte for vi skal nå endnu et ensemblenummer når Karen Blixen tager på tur i USA. 

Men som nævnt er der masser af brillante danseindslag og præstationer undervejs - bl.a. får Marcin Kupisñki alt ud af den friske solo som Berkeley Cole - og så er scenen med de flyvende par særlig smuk. 

Det Kongelige Kapel spiller Claude Debussys musik raffineret og dramtisk - mens Alison Smith smyger os om øerne med udsøgt solopiano. 

Det er en meget flot aften i balletten i Operaen - og der er ligesom kommet mere luft om forestillingen ude på Holmen end inde på Kongens Nytorv hvor den sidst spillede. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

Hvor meget rejser du?

At komme væk fra hverdagens stress et par dage, søgen efter den første sol i foråret, eller den sidste sol i e...

Det er ved at være seks år siden, vi sidst spurgte jer læsere om jeres rejsevaner, og s&arin...

Det lykkedes at få skabt et fint dystopisk fremtidsbillede på Husets Teater, men der er ikke meget andet i forestillingen A Play.

Dystopisk tristesse

På Husets Teater har man lukket dørene op for et samarbejde med Dansehallerne og den koreografiske gruppe Inst...

23. nov

Harry Styles stråler som 'My Policeman' i et homofobisk Efterkrigseuropa  

Med VM i Qatar bliver vi for tiden mindet om vigtigheden af menneskets frihed og værdighed. Især når det ikke...

22. nov
Der er godt kan i skørterne i Miles Hoares friske koreografi til West Side Story på Operaen.

Musicalhit i Operaen

Det Kongelige Teater har sikret sig en succes med Thomas Bendixen og Miles Hoares moderne og flotte udgave af ...

19. nov
Det er i de store fælles shownumre at årets forestilling virkelig imponerer.

Julespas i højt humør

Årets Crazy Christmas Cabaret er en af de bedste i lang tid med især et forrygende hold af yngre spillere. 

16. nov