Menstrup revyen overlever på de medvirkendes energi

Årets revy i Menstrup indledes med en dejlig middag som gør publikum i godt humør inden forestillingen. Man begynder også sjovt på scenen med Jørgen som har boet i en gylletank bag Menstrup Kro i et år fordi han ikke slukkede for sin mobiltelefon under sidste års revy - så kan man lære at slukke den!

Åbningsnummeret lover god musikalsk underholdning fra et velsyngende revyhold og velspillende orkester - de lover i sangen at gøre alt for publikum - og det ved jeg ikke helt om de lever op til.

Det går stærkt nedad med numrenes kvalitet efter åbningen. Numrene er alt alt for lange, pointer udebliver og meget giver slet ikke mening. Revyen er mindre godt skrevet og instrueret. Uden megen sans for tempo og drive slæber revyen sig afsted trods en ihærdig indsats fra de medvirkende. Et nummer om lokal militær indsats hvis verden går under er mere upassende end satirisk - så er det lidt bedre med et nummer om at mødes gennem sociale medier - og mænd i lycra, aftenens bedste nummer - som til gengæld også er rigtig godt - kommer lige før pausen - et ABBA-potpourri hvor teksten er lavet om så den passer til en valgkamp, det er sjovt og rigtig velfungerende. I anden akten står det endnu værre til med numrenes kvalitet - kun en Leif Maibom sketch om bankers modvilje til at modtage kontanter og et nummer med et skolebal på Herlufsholm hæver sig over middel. 

Værst af alt har man valgt at lade et nummer om Menstrup Kro Nærradio sprede sig ud over hele forestillingen -det var ikke morsomt første gang og det bliver kun værre ved gensyn. Et nummer om kvinders tredje arm giver ingen mening og aftenens bund nåes ved et uanstændigt langt nummer om en kvinde der skal hypnotisere sin ekskæreste - her var der faktisk nogle ved nabobordet der faldt i søvn. 

Det er meget synd for de medvirkende at numrenes kvaliteter og tekster er så dårlige som de er - men da de fleste er skrevet af to af de medvirkende selv er der ikke rigtig nogen undskyldning. 

På scenen er Thomas Mørk en garvet revystjerne og det mærker man klart, men også Jesper Søgaard har en naturlig myndighed på scenen - aftenens debutant Rasmus Mansachs fuldender herresiden og han viser et talent for genren, på pigesiden har vi glæde af Cecilie Thiim og Le Münster-Swendsen som begge kæmper bravt og professionelt med de numre de har fået så man mærker et scenisk overskud. Det er de medvirkendes charme, spilleglæde og topprofessionalisme sammen med det meget velspillende orkester under ledelse af Christian Dahlberg der redder aftenen fra den totale katastrofe. 

Man må håbe at revyen vender tilbage næste år - og den genfinder den form som publikum i salen tilsyneladende ønsker tilbage.