Svensk højsang i Ikea-musical på Fredericia Musicalteater

Oprindeligt havde musicalen Ingvar! En musikalsk møbelsaga premiere på Deutsches Schauspilhaus i Hamborg, før den fik premiere i Sverige på Hipp i Malmø. Man mærker også en tråd tilbage til Brecht og hans dystre syn på kapitalismen. I musicalen Ingvar! er det dog mere ironisk end dystert. 

Men det er på en baggrund af fascinationen af mammon og profit, at forestillingen fortæller sin historie om den entreprenante svenske forretningsmand Ingvar Feodor Kamprad. 

Fra han var ganske lille solgte han tændstikker billigt men med profit. Og tanken om at være billigst holdt fast i Ingvar hele livet igennem. Billige møbler til folket blandet med kødboller og andet godt blev Ikeas succes over hele verden. 

Det vigtige i forestillingen bliver ikke dens historie, men måden den fortælles på. I gennemkomponeret stil fortælles sagaen om fascisme og kapitalisme i en blanding af svensk folkemusik, pop og polka. Opfindsomt og originalt, med kun to musikere og syv musicalperformere på scenen. Men også en smule ensformig i lyden, især i første akt, hvor vi går lidt død i originaliteten og historien. Så går det bedre i anden akt hjulpet godt på vej af Nikolaj Tarps stramme isntruktion og Lise Marie Birhs Ikea-show-scenografi. Koreografien af Ernestine Ruiz kunne have været mere opfindsom og medspillende, end den var, men den giver trods alt godt liv til de mange scener. 

Thomas Jensen er veloplagt i rollen som Ingvar med tilbagelænet nonchalant svensk charme og smuk kraftfuld sangstemme. Også Søren Bech-Madsen, Magnus Bruno og Cecilie Thiim lægger man ekstra mærke til i det ellers ganske velspillende og smukt syngende ensemble.

Det er en skæv og sjov musical, som man sagtens kan rejse til Fredericia for at opleve, og så ellers tage i Ikea og få en kødbolle eller ti.