Det er den initiativrige Nikolaj Cornelius, som er direktør, kunstnerisk leder og skuespiller på det nye teater Stevns Sommerspil på Gjorslev Slot, der har fået ideen til det nye sommerspil og til at spille den danske musicalklassiker Mød mig på Cassiopeia. Han har tidligere samme sted spillet en meget fin forestilling om netop Kai Normann Andersen, som er komponisten bag Mød mig på Cassiopeia. Komponisten lejede nemlig en bolig ved slottet, hvor han ofte komponerede musik til de tyskfjendtlige kabareter i København, og Gjorslev Slot blev centrum for den danske modstandsbevægelses hjælp med at få danske jøder sikkert til det neutrale Sverige.
Derfor er det naturligt, at den første forestilling på stedet skulle være den lette og luftige klassiker Mød mig på Cassiopeia, hvor store dele af musikken netop er skrevet på Gjorslev Slot efter de hårde krigsår. Filmen er fra 1953, og man har måske kigget lidt til Kurt Weils musical One Touch of Venus fra 1943, som blev til film i 1948, om netop en gudinde på et museum, der bliver levende og skaber ravage på jorden.
I Mød mig på Cassiopeia er det også en gudinde – eller muse, nemlig musikkens muse Polyhymnia – der bliver levende, da komponisten John Berger skal have færdiggjort musikken til sin nye operette, men har mistet inspirationen, fordi han har mistet konen, der er gået fra ham, og som samtidig er primadonnaen i forestillingen. Musen hjælper godt på vej, men forelsker sig i den charmerende flyver Harry Scmidt, og så har vi balladen – især da far Zeus ankommer med sit lyn.
Manuskriptet kan i dag virke temmelig bedaget – selv i Adam Prices opdatering – og især manderollerne håbløse, navnlig flyverløjtnanten som er en kæk flirtende type, man næsten ikke kan spille på en scene i dag – i hvertfald ikke uden at han virker latterlig set med nutidens øjne. Jeg tror ikke, der er nogen moderne kvinder eller gudinder, der vil falde for den sexistiske gammeldags kækhed, og det er nok forestillingens største problem, men den reddes heldigvis af den skønne musik og de muntre løjer på scenen.
Forrest i løjerne går Susanne Breuning, som øser ud af sin store musicalerfaring som Tante Rosa, så hun forfører hele Gjorslev Slot og omegn. Marie Louise Hansen er en henrivende muse, Bjarne Antonisen en herligt brovtende mavesur Zeus, Sandra Elsfort en skøn primadonna, Sune Svanekier morer som en ilter teaterdirektør, Thor Vestergaard gør, hvad han kan, for at gøre flyverløjtnant Schmidt charmerende, og det lykkes især i sangene. Nicolaj Cornelius har selv taget rollen som komponisten John Berger, og det klarer han ganske indtagende, selvom replikføringen til premieren lød en smule stiv visse steder, men det skyldes helt sikkert premierenerver over det store projekt, han har kastet sig over. I ensemblet er det især Emma Sofie Eckhoff som den talentfulde korpige Frk. Sørensen og Mathias Høyer som den underkuede assistent Hr. Frandsen og så de dygtige dansere, man lægger mærke til.
Scenografisk og koreografisk er forestillingen ganske vellykket, mens Annalouise Gomards instruktion måske er en smule tung og mangler lidt energi, men hun har til gengæld fået de mange medvirkende kvikt ind og ud af scenen og får skabt liv i de mange ensembleroller.
Men forestillingen har først og fremmest held med at more og underholde, især på grund af de flotte sangstemmer og den skønne musik, der måske lød lige lovlig kunstig i den indspilning, der blev brugt.
Men hvor er det skønt med to nye sommerteatre på Sjælland, Nordsjællands Teater i Græsted og Stevns Sommerspil på Gjorslev Slot. Det er vidunderligt, at de lokale kommuner bakker sådan op om en dejlig dansk sommertradition. Vi glæder os allerede til at komme til Cabaret næste år.
En del af oplvelsen er også selve stedet, som er bedårende smukt, og så kan man inden forestillingen nyde en ganske velsmagende middag med lokale specialiteter i den hyggelige gamle hestestald.