Charles Tante fra 1959 er nok en af de mest elskede danske komediefilm med Dirch Passer, som flere generationer har moret sig over. Filmen er bygget på en teaterfarce fra 1892 af Brandon Thomas, som Dirch Passer havde spillet på ABC Teatret året før, filmen blev indspillet. I 1948 var den oprindelige teaterversion i øvrigt også basis for en Broadwaymusical, der hed Where's Charley? Den var komponeret af Frank Loesser, som også er manden bag den mere kendte Guys and Dolls. Where's Charley? var en pæn succes både på Broadway og i Londons West End.
Nu kommer Fredericia Musicalteater med en frisk ny dansk musical, mest baseret på Arvid Müllers filmmanuskript og samtidig opdateret, så det skulle passe bedre med vor tids syn på f.eks. kvinder, som i filmen ikke har megen personlighed og er underlagt mændenes vilje.
Det lykkes fint for Fredericia Musicalteater at give de unge kvinder forskellig, selvstændig personlighed, og det samme gælder de to unge bejlere, der får overtalt vennen Ditlev til at optræde som Tante for at være anstandsdame, når de skal kurtisere pigerne.
Forestillingen selv kæmper lidt med at få moderniseringen til at gå op med den tid, historien foregår i, og der er nogle anakronistiske valg, som jeg ikke tror helt er meningen. Bl.a. nævnes Titanic, som først sejlede i 1912, og jeg tror ikke, en ung kvinde i den bedre del af samfundet siger FOR FANDEN! gentagne gange. Der kunne man måske have fundet et andet udtryk, som kunne have gjort både sangen og personen mere charmerende. For charme og elegance er det vigtigste i en farce som Charles Tante. Det elegante i farcen er heller ikke helt så elegant, som det kunne være, og det skyldes måske at Mads M. Nielsen som instruktør ikke er helt så erfaren ud i det flow, der er skal være i farce, hvor timingen er i højsædet. Mange ting blev for tunge og klodsede. Hele forvirringen til sidst med alle rendende rundt med buske er unødvendigt langtrukken og igen ikke elegant. Koreografisk var det heller ikke vellykket, og man kunne ønske, at teatret havde valgt en koreograf med mere flair for perioden og de stilarter, man parioderede. Det irriterede også øjet, at alle herredanserne i f.eks. strandnummeret havde samme fodtøj på. Det fik det sceniske billede til at virke tilfældigt og ikke professionelt nok – mere som et semiprofessionelt sommerspil.
Det er synd, at de ansvarlige ikke har haft bedre øje for detaljerne, når nu det i det store og hele var en vellykket forestilling, Fredericia Musicalteater havde stablet på benene.
Lars Mølsted var sikker i rollen som Ditlev/Charles Tante, men den store komiske farcetiming manglede, og det blev lidt larmende i stedet. Til gengæld var det sanglige smukt og både følsomt og med den store showstyrke, når det var påkrævet, og en sceneudstråling der var i særklasse. Magnus Bruno som Charles og Mikkel Emil Lynge Nielsen som Peter var som nævnt fint forskellige i karaktertegningen, og gav masser af personlighed på scenen. Det samme gjaldt Kathrine Lemmeke Madsen som Henriette, Marie Louise Hansen som Lone og Karoline Toksvig Gemmelgaard som Laura, der gav deres roller en moderne egen viljestyrke. Maria Skuladottir var henrivende som den rigtige tante, der går med på spillet, og Michael Hasselflug giver adelig stolthed til sin greve, mens Søren Bech-Madsen er tilpas forstokket og hidsig som Ludvig Lohmann. Kim Brandt morer som sjællandsk butler, mens ensemblet som nævnt er ladt lidt i stikken af koreograf og instruktør og spiller og danser som et bedre sommerspil.
Musikken er meget brugbar med henvisninger til forskellige stilarter, men igen ville det være mere elegant, hvis man havde holdt sig til tiden og ikke blandet med samba (selvom det var et festligt nummer), som først opstod i 1910 og først slog rigtigt igennem i 1920'erne. Nummeret om Casinoet lignede også noget fra 1920'erne, og teksten kunne være mere elegant især i nogle af sangteksterne. Til gengæld er scenografien af Jonas Vestergaard meget velfungerende og stilsikker, og det samme gælder kostumerne af Anna Juul Holm.
Men successen skal nok være i hus for det dejlige musicalteater i Fredericia og dets dygtige chef Thomas Bay, og forestillingen har en helt klar fremtid på en masse danske teatre.