Hotte Joshua Kenndal Shafir i et af hans mange stripscener i komedien Vanya and Sonia and Masha and Spike på House of Internationa Theatre. , Foto HIT

Tjekhov-light

Af Per Lundsgaard 23. februar 2018

Christopher Durangs komedie fra 2013 – som i øvrigt vandt en Tony for bedste skuespil – kan man nu opleve på Huset-KBH hvor House of International Theatre (HIT) holder til.

Titel:
Vanya and Sonia and Masha and Spike

Teater:
House of International Theatre (HIT)
Huset-KBH

Spilleperiode:
22. februar - 4. marts 2018

Som titlen Vanya and Sonia and Masha and Spike antyder, er vi i Tjekhov-inspireret land – med et twist. Der er der også stærke referencer til Kirsebærhaven, Onkel Vanja og især til Tre Søstre. Tjekhov var en mester i at beskrive en stille tristesse med en knugende smerte, og Christopher Durang tager bolden op med et mere lystigt bud på tristessen. Vi møder Vanya som er bøsse og Sonia som er neurotisk og adopteret og sidder tilbage i det store barndomshus efter at have passet de nu afdøde forælde, mens søsteren Masha har haft en stor international skuespillerkarriere. Hun kommer hjem på besøg med sin nyeste toy-boy, den spændstige Spike. Han bliver en slags katalysator til en urolig weekend som dog giver en klarhed og selvindsigt på alle de andre. Foruden Spike byder persongalleriet også på en voodoo-praktiserende hushjælp og en ung kvindelig skuespiller-spire der besøger familien i nabohuset.

Forestillingen spilles på engelsk men med en tydelig diktion så alle kan følge med. Der spilles gedigent på de forskellige roller. David Barret er troværdig i sin frygt for fremtiden, Venessa Poole skøn som den neurotiske Sonia og rørende når hun bliver forelsket og springer ud af sin skal. Dina Rosenmeier har den rolle Sigourney Weaver havde på Broadway, og hun har masser af skønne diva-attituder. Joshua Kenndal Shafir oser af sex som den selvsikre og naive Spike – svært at holde øjnene fra ham – og heldigvis har han masser af scener kun iført underbukser! Seren Oroszvary og Theresa Mangata fuldender rollelisten som henholdsvis hushjælp med synske evner og ung skuespillerspire med et positivt syn på livet.

Det er morsomt og fermt skrevet, men forestillingen mister lidt fokus og rytme i anden akt, dels fordi spillerne i denne version kommer lidt til kort når vi rammer dramaet mere end komedien. Det kan dog ikke ændre ved at det er en herlig aften i teatret hvor man også får lidt at tænke på med hjem.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Nøddeknækkeren er tilbage med lyserød julestemning på Kongens Nytorv.

Nøddeknækker med både godt og skidt

Den hidtil tredje klassiske Nøddeknækker-ballet herhjemme, har sine både fortrin og mangler.

29. nov
Brødrene Løvehjerte på Det Kongelige Teater er flot og farverig eventyr for hele familien.

Magisk Løvehjerte

Det Kongelige Teater har repremiere på deres flotte udgave af Astrid Lindgrens eviggrønne eventyr om Brødrene ...

22. nov

En forvirrende affære

Ny dukke, Chuckys tilintetgørelse, genkomst af seriemorderen Tiffany og hovedpersonen Nica Pierce fra Chucky (...

22. nov
Det er de tre skuespillere der gør Smask til en lattersucces på Mungo Park.

Moderne morskabsteater om tabet af kærligheden

Mungo Park i Allerød kommer med et godt bud på en moderne komedie om den tabte kærlighed.

21. nov