Foto Tejs Lindhardt

LGBT Danmark - for medlemmerne eller for nogle få professionelle?

Af Jesper B. Frederiksen 11. maj 2019

Under udarbejdelsen af dagens anden store artikel om kupforsøget i LGBT Danmark har vi kontaktet foreningens forperson Peder Holk Svendsen. Vi bringer her hans svar i dets helhed.

På XQ28-redaktionen har vi talt en del om at det der muligvis vil ske i morgen på den ekstraordinære generalforsamling i LGBT Danmark, ikke just synes at gå i demokratisk og inkluderende retning. Dette bekræftes mere eller mindre af det svar vi fik, da vi bad foreningens forperson, Peder Holk Svendsen, om hans syn på sagen. Her kan du læse hans udlægning af og mening om hvad det er der foregår. 

"Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er helt utroligt ked af situationen. Det er kommet som lidt af et chok, da jeg tirsdag efter påske åbner min mail og ser den motiverede dagsorden og underskriftslisten. Jeg må også indrømme, at jeg synes måden den gruppe af personer har valgt at gribe sagen an på er helt utroligt agressiv.

Jeg har læst den motiverede dagsorden igennem en del på det sidste for at forstå, hvad det egentlig er for dagsordner der ligger nedenunder, og det virker som om der er en række lag og forskellige dagsordner.

Dels bliver der italesat en klage fra medarbejderne, og det er strengt taget korrekt, at der var en klage fra medarbejderne, men forholdene omkring den er faktuelt forkert fremstillet og i øvrigt noget vi konkret adresserede tilbage i maj-juni 2018, og som resulterede i at vi ansatte en sekretariatsleder, der siden november sidste år har haft det fulde personaleansvar.

Der er blevet nævnt forhold omkring de ansatte som jeg hverken kan eller vil kommenterer på, dels fordi det vil være abejdsretsligt forkert, og dels fordi det bare ikke ville være ordentligt for mig som arbejdsgiver at botanisere i, i et offentligt rum hvor det ikke hører til.

Der har også været en del skriverier i medierne, som er resultatet af at Susanne og de andre i gruppen har taget aktivt kontakt til de pågældende medier, og det har været et ret voldsomt forløb. Jeg er blevet præsenteret med historier, som har spændt fra interne samtaler til direkte fordrejede og usande historier, som jeg heldigvis har kunnet tilbagevise med mailkorrespondancer og mødereferater og helt konkrete tiltag, som vi har foretaget os som ledelse.

Så hvis jeg tager udgangspunkt i den sidste artikel som Susanne har foranlediget i magisterbladet, hvor sagen er barberet ned til hvad hun egentlig vil, tror jeg at jeg forstår situationen for det den er, og det bekymrer mig faktisk. Hvis man tager Susanne på ordet, så skal der gennemføres en række vedtægtsændringer, der samlet set skal sigte på, at overføre beslutningskompetencer til de ansatte i sekretariatet og sekretariatslederen.

Det kan i sig selv være fint nok, men det betyder at foreningens demokratiske organer bliver amputeret. Det bryder med at den ledelse, der i dag kan udvikle og definere de politiske dagsordner ikke længere skal være andet end et bagtæppe for en gruppe professionaliserede personer, der selv uden nogen instans til at korrigere dem andet end evnen til at skaffe midler til deres egen løn, kan sætte dagsordnen for den forening, der faktisk har været en af grundstenene i det politiske arbejde på LGBT+ rettighedsfronten vi har herhjemme.

Og den forening, eller organisation, for forening er det vel ikke meget længere, kan jeg ikke se er hverken inkluderende, demokratisk eller særlig ønskelig hvis jeg skal være helt ærlig. Og det bliver ikke en organisation med mig som medlem.

Jeg håber at det ekstraordinære landsmøde på søndag resulterer i, at den linie som jeg var med til at lægge i november 2017, og som på nuværende tidpunkt har medført 60% flere medlemmer, en fast driftsstøtte på finansloven og en langt større synlighed for foreningen, bliver videreført. En linje der insisterer på at vi skal høre hinanden og give plads til hinanden i gensidige respektfulde samarbejder og i en åbenhed over for både miljøets interne parter og vores eksterne relationer også."

Læs også: Kuppes LGBT Danmark på søndag?

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr