Mediehetz mod boyfriend.dk

Af Tejs Ellesøe 6. oktober 2019

Siden 2003 har boyfriend.dk været størst og toneangivende i Danmark når det kommer til online communities for regnbuepersoner.

Har du profil på Boyfriend.dk

I den sidste uges tid har Danmarks største og ældste LGBT+ dating side oplevet en stor hetz fra dagbladet Berlingske. Avisen forsøger at køre en smædekampagne mod boyfriend.dk da man har oplevet nogle få unge mellem 15-17 år der har haft nøgenbilleder på deres profiler.

15-17-årige er godt nok seksuelt myndige, men de må ikke have nøgenbilleder da dette betragtes som børneporno.

Boyfriend.dk har netop udsendt flægende pressemeddelelse:

PRESSEMEDDELELSE
Siden 2003 har boyfriend.dk været størst og toneangivende i Danmark, når det kommer til online communities for regnbuepersoner.

Lige nu oplever vi en artikelserie hos Berlingske der rammer os meget hårdt - og personligt.

Boyfriend.dk blev til for at gøre en forskel - en forskel der i dag måske virker simpel, men for 16 år siden var redningen for rigtigt mange mennesker, unge som gamle: Muligheden for at være sig selv, i et lukket forum, sammen med andre ligesindede.

Efter nøje overvejelser, åbnede vi dørerne for unge helt ned til 15 år, vel vidende, at de meget vel skulle holdes lidt ekstra i hånden på vej ud i verden - og på internettet.

Internettet er den her enormt svære størrelse, hvor man kan være cirka ligeså anonym som man ønsker.
Det kan man også hos os - og det gør det ikke nemt, når vi skal vurdere om en person reelt har den alder vedkommende udgiver sig for - eller endsige, at vi skal vurdere en persons køn, nu hvor det langt fra altid kan vurderes ud fra et billede.

Vi gør hvad vi kan.
Vi har et hold af supportere der døgnet rundt holder øje, validerer billeder og maner til besindighed når det går lidt for højt.

Gennem årene har der været over 1,1 millioner profiler hos os.
Der har været et par sager vi helst så aldrig var sket - sager der næppe kunne være undgået, men også ligeså godt kunne være foregået alle andre steder.
Nu er vi så havnet i Berlingskes søgelys - og vi synes faktisk, at det er blevet lidt ensidigt.

Enig, de havde fat i noget.
Vi reagerede på deres henvendelse og fandt selv 2 billeder der var kommet skævt gennem valideringsprocessen - og det må simpelthen ikke ske. Uanset hvor meget jeg understreger og siger det, så skete det - og da vi bliver gjort opmærksomme på det, er fejlen rettet indenfor minutter. Det er værd at understrege, at billederne i begge tilfælde var af personer væsentligt over den seksuelle lavalder og det kun var vores egne regler for sitet billederne overtrådte.

Det har affødt en artikelserie - og nu er vi blevet varslet, at de skriver en ny artikel, hvor de tager sager helt tilbage fra 2004 op, som andre medier har skrevet om. Vi kan ikke svare igen; for det første har vi intet arkiv der går så langt tilbage - GDPR forbyder os det, ligesom vi kun sjældent får at vide hvad en sag drejer sig om, hvis vi hjælper myndighederne med dataudtræk. Og så er der løbet rigtigt meget vand i åen de sidste 15 år.

Det er Berlingskes påstand, at vi i 16 år har drevet et website i strid med dansk lovgivning.
Det er det de bruger i deres overskrifter og det offentligheden ser.
Vi har svært ved at se, at det skulle kunne gå ubemærket hen i så lang tid, om det var tilfældet.

Det virker kun endnu mere som en hetz og en ensidig dokumentar af noget der burde være et langt mere grundlæggende spørgsmål; hvordan sikrer vi os på internettet?

Vi gør hvad vi kan. Vi vil gerne blive bedre - men alle kan lyve sig til en alder eller et navn online.
Vi har intet at validere op mod - og er det virkelig et kontrolsamfund vi vil have?

Vi har opfordret Berlingske til at droppe hetzen og se på online communities generelt.
Vi forstår ikke hvorfor vi skal rammes så hårdt, beskyldes for at sprede børnepornografisk materiale og lægge tag til pædofile. Måske fordi vi er det eneste site tilbage i Danmark, af en betydelig størrelse?

Vi har forholdt os til den seksuelle lavalder.
Vi havde indstillinger så vores brugere under 18 kunne vælge hvem de kunne blive kontaktet af.
Vi havde indstillinger så vores brugere under 18 kunne vælge hvem der kunne se indholdet af deres profiler.
Nu har vi ingen brugere under 18 år, da vi efter de her artikler, har lukket fuldstændig af, garderet os - og nu er i gang med at underminere os selv og det formål vi blev til af; at gøre en forskel for alle under regnbuen.

Det synes vi er enormt trist - og vi har loven på vores side, når vi hidtil har tilladt brugere ned til 15 år, men vi kan ikke leve med at blive udstillet i pressen som nu er tilfældet.

Vi tror på det gode i folk, men vi er også på internettet, hvor både du og jeg skal være lidt ekstra skeptiske.

Boyfriend.dk er stadig landets ubestridte største online community for personer under regnbuen - og det vil vi gerne blive ved med.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Kronborg leverer stadig godt dansk smørrebrød 

Byens gamle “dame”, Restaurant Kronborg leverer stadig noget af byens bedste smørrebrød, uanset om man er til ...

For helt præcis otte år siden besøgte vi en restaurant, der ligger på hjørnet ...

Dansk queer kunst fra 1800-tallet

De danske museer er ikke overrente for tiden, men her er en udstilling der absolut er værd at se. Kunstmaleren...

22. jun
Mette Maria Ahrenkiel i nærbillede i online-dramaet Safe Space på Future V.

Pseudo-thriller i nyt teaterformat

Teater V i Valby har haft premiere på deres nye online scenerum Future V med den første forestilling Safe Spac...

15. jun
Sam Rockwell som sexet homo-nazist og Scarlett Johansson skaber god balance i den satiriske Jojo Rabbit om de sidste måneder i 2. verdenskrig.

Nazi-kanin i lystig satirisk film

8. jun
Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj