Stadig god for et godt grin

Af Michael Andersen 16. oktober 2019

Gå ikke glip af det hysterisk morsomme YouTube-fænomen Billy On the Street hvor den homoseksuelle Billy Eichner pop-quizzer med tilfældige newyorkere på gaden – ofte med kendisser på slæb.

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med serien, kan det stadig nås. Billy On the Street-fænomenet startede i 2012 som en del af det amerikanske TV-program Funny Or Die, og så blev de sjoveste klip med Billy lagt ud på hans helt egen YouTube kanal, Billyonthestreettv, hvor de stadig er tilgængelige.

Konceptet er at komikeren Billy Eichner går på gaden og quizzer tilfældige mennesker om kendisser, film og TV-serier. Videoklippene varierer i længde men varer generelt en 2-3-4-5 minutter. Der varieres fra lynquizzer over vanvittige forhindringsbaner til reaktioner på at møde kendisser som Billy har med på slæb.

Quiz-spørgsmålene er selvfølgelig satiriske og præmierne er ofte afsindigt absurde – som f.eks. en afløbssvupper, et bildæk og et foto af Ariana Grandes hestehale. Billy forstår samtidigt at piske en stemning op – det er tempo, tempo, tempo. De sjove kommentarer fyger gennem luften, og Billy er ikke bleg for at råbe ad deltagerne hvis de ikke giver de svar han vil høre.

Højdepunkter inkluderer en bøsse der quizzes om kvinders anatomi og i et andet klip har Billy ”a pack of wild lesbians” med som hjælpere – det er selvsagt virkelig sjovt.

Madonna, der dengang altid var på forkant med det hippe, var selvfølgelig blandt de første til at lege med Billy i forbindelse med hendes 2012 MDNA-turné, og i anden sæson af Billy On the Street begynder kendisserne for alvor at følge trop. Will Ferrell, Zachary Quinto, Debra Messing, P!nk og Hank Azaria vover pelsen inden der rundes af med julesange med Amy Poehler.

Det absolut mest vanvittigt sjove klip
I sæson 3 i 2014 blev den tidligere Billyquiz-deltager Elena til en biperson i Billy On the Street da det gav et godt samspil med ham at hun absolut intet vidste om populærkultur. Helt vanvittigt morsomt blev det da hun tabte en quiz og måtte malke en ko! Det er det top-sjoveste af alle klippene.

Billys popularitet steg til nye højder da han slæbte Paul Rudd med på gaden og spurgte tilfældige newyorkere om de ville have sex med Paul. Klippet gik viralt. Sæsonen bød også på gæsteoptræden af Neil Patrick Harris, Lindsay Lohan og Sean Hayes.

I 2015 skiftede Billy On the Street til en ny TV-kanal, men konceptet forblev det samme. Billy spurgte newyorkere ”er jeg sexet?” og fik nogle sjove reaktioner, Julianne Moore gik til ”acting attack” mod superhelte cosplayers om turisternes opmærksomhed, og Amy Sedaris måtte klatre igennem ”bøsser der dyrker umotiveret sex.” Andre gæster inkluderede Chris Pratt og Sarah Jessica Parker samt ”a pack of bros” hvor der blev gjort tykt grin med heteroseksuelle broderskabstyper. På Funny Or Die’s YouTube-kanal blev der lagt klip ud med Michelle Obama og David Lettermans oplevelser sammen med Billy.

Seriens sidste egentlige sæson, sæson 5, løb fra 2016 til 2017. Her havde Billy tillagt sig et skæg og gik bl.a. på gaden med Jon Hamm og spurgte både kvinder og mænd om de ville have en trekant med dem. Derefter fokuserede Billy Eichner på en skuespilkarriere som bl.a. inkluderede medvirken i TV-serien American Horror story sæson 7, men der dukker stadigvæk nye Billy On the Street-klip op på YouTube med jævne mellemrum - senest med Jonas Brothers og Reese Witherspoon.

XQ28s anmelder ”binge-watchede” alle klippene og var underholdt til 5 af 6 stjerner. Hvis du ikke allerede har været der, så se selv den gode humor og de skøre indfald på Billys egen YouTube-kanal lige her.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr