Parade på Plaza de Armas, Foto Flickr

Covid-19: I Peru kan kun samkønnede par gå ud sammen

Af Anders H. 10. april 2020

For at begrænse smitten med coronavirus har myndighederne i Peru besluttet at begrænse antallet af mennesker i det offenlige rum ved hjælp af kønsopdelt ret til at gå ud.

P E R U

Befolkning: 
32.510.600 (anslået, 2018)

Areal:
1.285.216 km2

LGBT-situation:
Homoseksualitet har været til-ladt i Peru siden 1924, men hele LGBT-samfundet oplever fortsat udbredt diskrimination og spe-cielt homoseksualitet opfattes bredt i befolkningen som en "fejl" eller en sygdom. 

Juridisk kønsskifte er muligt uden krav om kønsskifte-operation.

I det store sydamerikanske land Peru forsøger myndighederne som i resten af verden at begrænse smitten med coronavirus. Et af de tiltag man har indført, foreløbig frem til 12. april, er at mænd kun må forlade deres bopæl mandag, onsdag og fredag, mens kvinderne må gå ud tirsdag, torsdag og lørdag. Om søndagen skal alle blive hjemme. Som en – uden tvivl utilsigtet – konsekvens af de nye regler er det nu kun samkønnede par der kan forlade hjemmet sammen. 

Reglerne med "skiftedage" gælder selvfølgelig ikke personer der arbejde i livsvigtige funktioner, og der ligger heller ikke ingen kønsdiskriminerende dagsorden bag. Ej heller er beslutningen taget for at hindre chikane i det offentlige rum – formålet er helt simpelt at begrænse antallet af mennesker på gade og dermed få bremset spredningen af Covid-19. Det kan man i dag læse på det store franske LGBT-medie TÊTU. 

En uventet følge af tiltagene er at kun samkønnede par kan gå på gaden sammen. I forbindelse med udstedelsen af de gældende dekreter har Perus præsident, Martin Vizcaerra, gjort det klart at ingen form for diskrimination mod LGBT+-borgere vil blive tolereret. Han udtaler i den forbindelse at politiet bl.a. er blevet bedt om ikke at kontrollere transpersoners køn i forbindelse med udgangsforbudet ved hjælp af deres identitetskort, men udelukkende på grundlag af deres fremtræden og udsagn om eget køn. 

"Vi er en inkluderende regering – der er ingen grund til frygt" forsikrer præsidenten. Der har siden tiltagenes indførelse været rapporter om flere tilfælde LGBT-fobisk opførsel fra politiet, men det håber præsidenten altså nu at have sat en stopper for. 

Lidt længere nordpå har Panama i øvrigt indført lignende regler. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også alle...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr