Forestillingens store overraskelse var Gert Henning-Jensen i rollen som Gabriele Adorno., Foto Camilla Winther

Politisk melodrama

Af Per Lundsgaard 24. oktober 2020

Den Kongelige Opera har valgt at opføre Verdis sjældent spillede opera Simon Boccanegra - musikalsk er det en god ide, dramatisk er det en mindre god.

Titel:
Simon Boccanegra

Teater:
Det Kongelige Teater
Operaens Store Scene

Spilleperiode:
23. oktober - 1. december

Handlingen i Simon Boccanegra er en meget rodet affære i det oprindelige libretto - der blev renset ud allerede i Verdis levetid, men det er stadig en kulørt omgang melodrama med skjulte børn, chokerende familieafsløringer, jalousi og politisk krænkespil - nærmest som en serie på Netflix. Hvis man havde valgt at spille den sådan kunne det være at man havde slugt handlingen bedre - men instruktøren David Hermann havde en anden idé.

I denne version, der benytter det reviderede manuskript fra 1881, har David Hermann i en iver efter at gøre værket "relevant", fået den tanke at lade de forskellige scener udspille sig i forskellige tidsaldre for at vise at politisk korruption altid har været tilstede. Det betyder til gengæld at vi aldrig når at engagere os i nogen af de medvirkende, og at handlingen fremstår endnu mere diffus end den egentlig er - de medvirkende griber også ved enhver lejlighed en pistol klar til at skyde hinanden og sig selv, og det bliver hurtigt mere trættende end interresant - og jeg forstår heller ikke hvorfor dekorationen skal være så ramponeret og grim som om den har stået hengemt på et kulisselager i flere årtier. 

Til gengæld spiller Det Kongelige Kapel Verdis uendeligt smukke og nuancerede musik med masser af følelse og drama under ledelse af Paolo Carignani.

Kiril Manolov giver masser af fylde og nerve som titelpersonen og tilmed en smuk følsomhed i stemmen, men det dramatiske spil bliver nogengange til unødvendig vralten rundt på scenen, men han formår at holde vores interesse fanget som den eneste figur på scenen der ikke skifter i tid. Jens Søndergaard har masser af viril ondskab og kynisme i sig som den intrigante og magtliderlige politiske opkomling Paolo, og Gisela Stile giver igen en flot og helstøbt præstation som datteren der dukker op igen. Forestillingens store overraskelse er måske nok Gert Henning-Jensen i den dramatiske rolle som den jaloux elsker Adorno - en rolle han klarer med et flot nedtonet spil og en smuk rund kraftfuld klang på stemmen - jeg tror ikke jeg længe har hørt ham synge så godt, han er virkelig inde i en god vokal udvikling. 

Det Kongelige Teaters dejlige operakor får vi også lov at høre - dog om det i nogen scener grundet denne corona-tid er i højtalere fra bagscenen hvor koret bliver suppleret op med dem der i disse tider ikke er plads til på scenen.

Jeg forstår godt at Simon Boccanegra hos mange er blandt Verdis mest populære operaer - dramatisk er den mere problematisk, men man kunne have løst det bedre end tilfældet var her.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Mathilde Arcel Frock formidler fint ensomheden hos unge i en verden styret af sociale medier.

Ensomme unge

Aveny T har oprettet en scene der skal præsentere ung ny dramatik og være en platform for vækstlaget af nyudda...

2. dec
Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med.

Farlig ungdomsleg 

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst v...

15. nov
Nathan Meister og Joe Young er begge meget troværdige i det stærke og intense krigsdrama The Cheyenne are Coming på Teatret ved Sorte Hest.

I krigens midte

Why Not Theatre Company er igen rykket ind på Teatret ved Sorte Hest og denne gang er det med en verdenspremie...

15. nov