En musical om husleje lyder måske ikke som det mest oplagte til et stort teater på Broadway, og når man dykker længere ned i persongalleriet med bøsser, lesbiske, transsekseulle, biseksuelle, strippere, narkomaner og AIDS-patienter kunne man godt forestille sig at mange teaterproducenter ville trække fingrene til sig.
Det var da også Off-Broadway at musicalen RENT fandt sin endelige form. I 1993 blev Jonathan Larsons musical vist ved en workshop på New York Theatre Workshop, og det var samme teater der den 25. januar 1996 fik premiere på den færdige musical inden den flyttede til det større Broadway-teater Nederlander Theatre hvor den officielle Broadway-premiere fandt sted den 29. april samme år.
Jonathan Larson var både musicalens komponist og tekstforfatter, men han nåede aldrig selv at opleve premieren og den succes RENT senere opnåede. Han døde nemlig aftenen før den første forpremiere af en rift i legemspulsåren. Larsons tragiske dødsfald gav RENT endnu mere presseomtale, og hele forestillingens morale om at rejse sig igen og tro på det det postive fik endnu mere mening for alle de medvirkende og den trofaste skare af fans kaldet Rent-Heads der troligt så forestillingen igen og igen.
RENT var skrevet af Larson fordi han mente at de unge ikke havde en forestilling på Broadway der talte til dem i deres sprog og musikstil. Med udgangspunkt i Puccinis La Boheme fra 1896 skrev han musicalen om kunstnere der bor side om side med strippere og prostituerede i East Village på Manhattan. Musikken er rock og pop med enkelte referencer til Puccinis originale musik til La Boheme.
Titlen RENT (Husleje) refererer til de griske bolighajer der hævede huslejen så alle de fattige kunstnere, homoseksuelle og andre der levede i East Village blev tvunget til enten at leve på gaden, flytte væk fra området eller besætte de boliger de boede i.
Musicalen følger tre kærestepar; et lesbisk, et heteroseksuelt og et bøsse/trans par. Der er som førnævnt både AIDS-dødsfald og stofmisbrug i de tre kærlighedshistorier, men den ukuelige tro på overlevelse skinner igennem forestillingen.
Efter premieren i New York hvor forestillingen spillede frem til september 2008, gik den sin sejrsgang over hele verden, vandt masser af priser og blev i 2005 filmatiseret med nogle af de originale skuespillere i de roller de spillede ved premieren i 1996. De mest kendte er nok Idina Menzel der bl.a. senere er blevet berømt for sin rolle som heksen i Elphapa i musicalen Wicked, samt Anthony Rapp der blev berømt for at være den der begyndte alle anklagerne om seksuelt overgreb mod Kevin Spacey, og som lige nu medvirker i den nye Start Trek Discovery serie som åbent homoseksuel videnskabsmand.
Herhjemme fik RENT sin premiere på Aalborg Teater i 1999 iscenesat af Kasper Holten og med koreografi af Vivi Siggaard. Holten havde ændret slutningen så den fulgte Puccinis La Boheme, men på Gladsaxe Teater hvor musicalen fik premiere med en svensk instruktør i 2000, spillede man Larsons egen slutning der ender en smule mere happy end Holtens Aalborg-version.
Rigtigt mange skuespillere fra hele verden har i disse dage travlt med at fortælle på de sociale medier hvor meget RENT har betydet for dem både professionelt og personligt.
Musicalen bliver også stadig regnet som et af de vigtigste og mest markante værker i den moderne teaterhistorie på linje med bl.a. HAIR, og forestillingens hovedsang Seasons of Love med dens budskab om at sørge for at de fleste timer og minnutter i verden bliver brugt på kærlighed, har i denne tid fået endnu mere aktualitet, selv om mange mener at musicalen er gammeldags og ikke har megen relevans for et publikum i dag, samt at dens handling er barnlig og naiv og glorificerer det at nægte at betale husleje og være arbejdsløs.
Man kan lytte til Seasons of Love med det sidste hold af skuespillere der medvirkede i RENT på Broadway i 2008 her.