Den 1. april markerede Holland en vigtig dato, der har stor betydning for LGBT+-rettigheder generelt. For præcist 20 år siden vedtog landet som det første land i verden en lov, der giver homoseksuelle mulighed for at indgå ægteskab og giver par af samme køn ret til at adoptere børn.
Det første par, som benyttede sig af loven, var Gert Kasteel og Dolf Pasker. Sammen med tre andre homoseksuelle par markerede de 20-årsdagen for den historisk vigtige lov i torsdags. Desuden blev årsdagen også markeret med et digitalt symposium i Amsterdam, samt en såkaldt "regnbuetur" mellem 20 forskellige steder i byen, der har spillet en rolle i kampen for homoseksuelles rettigheder.
Siden Kasteels og Paskers vielse er der blevet indgået flere end 18.000 samkønnede ægteskaber i Holland. Ifølge landets statistiske oplysninger, er de fleste af disse ægteskaber indgået mellem kvinder - 53 procent. Derudover ender 400 samkønnede ægteskaber hvert år i skilsmisse i Holland.
Af de kommunale hjemmesider fremgår det bl.a., at LGBT’erne stadig har grund til bekymring, fordi ligestilling ikke er ensbetydende med, at man får samme behandling. I 2021 er samkønnede ægteskaber lovligt i 29 lande, hovedsageligt i Vesteuropa. I Asien er Taiwan det eneste land, som tillader det, mens Sydafrika står helt alene på det afrikanske kontinent. Til sammen er det omkring 1,2 milliarder mennesker - omkring 15 procent af verdens befolkning - der bor i lande, hvor homoseksuelle har lov til at gifte sig.
Jessica Stern, fra den internationale aktivistgruppe “OutRight Action International”, fremhæver, at omkring 70 lande fortsat forbyder ikke bare ægteskaber, men også forhold mellem to personer af samme køn. Polen og andre østeuropæiske lande tillader eksempelvis stadig tillader samkønnede ægteskaber. Flere vesteuropæiske lande, deriblandt Italien og Grækenland, tillader partnerskab mellem to personer af samme køn, men ikke ægteskab.