Foto Heidi Hartmann / Ladies Lounge Club

Et nyt sted til kvinderne

Af Tejs Ellesøe 4. maj 2021

Ladies Lounge Club er et tiltrængt pust til den lesbiske miljø, og byder på mange gode fester, og andre spændende ting.

LADIES LOUNGE FAKTABOX

Medlemstal: 2450
Primært fra Danmark men også fra andre dele af verden.

Alderen er meget bred fra 18 op til 70 år men størstedelen er mellem 30 og 65 år.

Find os her:

Facebook

Intstagram 

Vi befinder os i slutningen af foråret lidt efter at barer, cafeér og restauranter i forrige uge fik lov at genåbne efter mere end fire måneders nedlukning. Som små kalve på grønt græs har vi endelig fået lov at komme ud og mødes med venner på vores cafeér og barer igen.

Vi er i den grad i socialt underskud, og det vil et nyt sted for kvinder nu råde bod på.

Udover Vela Gay Club i Viktoriagade er der ikke mange steder at gå hen hvis man er kvinde og er til kvinder og vil nyde hinandens selskab. Allerede sidste år, åbnede popup-baren Ladies Lounge Club på Dina Bar Kafe, men efter 7 gang måtte man lukke ned, pga. Corona omstændighederne. Forrige fredag kunne de så igen åbne op og man må sige at det var en kæmpe succes.  

Bag konceptet står Heidi Hartmann, og vi spurgte hvem hun egentlig er, og hvordan hun fik ideén til Ladies Lounge Club?

Jeg er en kvinde på 45 år, der til dagligt arbejder som leder socialforvaltningen i Københavns Kommune og har 3 børn, en dreng på 10 og 2 piger på 6 år. Oprindelig er jeg fra Svendborg, men jeg har boet mange år i Afrika. I 1994 flyttede jeg tilbage til Danmark, hvor jeg bosatte mig i København, og her sprang jeg ud som lesbisk. 

Jeg kom meget i det lesbiske miljø i perioden 1994 til 2008. Herefter holdt jeg en længere pause pga. børn og kom igen ind i miljøet for 2 1/2 år siden uden at kende så mange.

Jeg syntes der var få gode tilbud til lesbiske, men jeg blev medlem af Chicks and Cocktails og Female Oxigen som begge er super gode tilbud til lesbiske. Jeg syntes dog der manglede et mere fast sted til kvinderne, et lækkert mere eksklusivt tilbud og flere gode fester med live musik, dj og i fede rammer samt et forum hvor der var mulighed for at blive del af et fællesskab med fast tilbud om fester, fast cafe/ bar og begivenheder ude i naturen osv. Jeg var meget inspireret af serierne L word og stedet The Planet i serien, og ville gerne eje sådan et sted. 

En lørdag aften sad jeg på min altan i Ørestaden med et glas vin og lyttede til noget fed musik efter ungerne var lagt i seng, og så sad jeg for 100. gang og drømte om hvordan det ville være at sætte sådan noget i gang – og så besluttede jeg mig for at det skulle være nu... 

Jeg besluttede mig for navnet Ladies Lounge, fandt et fedt billede, lavede en gruppe og en beskrivelse og gik så igang med at invitere og reklamere for gruppen. Jeg ringede til et par steder for at arrangere en fest …. og inden jeg så mig om en måned senere, var der 400 medlemmer.

Artiklen forsætter under billedet

En dag kontaktede jeg Jimmy der ejer Oscar Bar Café og Dina Bar Kafe for at arrangere en fest på Oscar. Han spurgte ind til konceptet og ville meget gerne indlede et samarbejde. Det var jo fantastisk! Jimmy fortalte mig om Dina Bar Kafe der lå 1 min fra Rådhuspladsen, en cafe/bar med en hyggelig, afslappet, lækkert eksklusiv atmosfære. Jimmys plan var oprindeligt at det skulle være kvindernes(lez,bi) foretrukne faste sted i København, men det lykkedes ikke rigtigt.

Vi har nu indgået et samarbejde hvor Jimmy har stedet og jeg laver begivenheder for kvinderne hver fredag og lørdag (tema, musik, singleaftner,  julefest, nytårsfest, osv). Ved at blive medlem af Ladies Lounge (hvilket pt. er gratis) kan man altid tilmelde sig de lukkede begivenhededer. Lukkede begivenheder sikrer at klientellet primært er lez og bi kvinder i weekenden; man kan se hvem der kommer som man kender, se hvem der er dj, om det er danseteater, spilleaften, live musik, singleaften, tema fest, cocktails aften osv.). Hvis man kommer alene, kan man altid være sikker på at der er nogen at snakke med. Ladies Lounge og Dinas er blevet et kvindefællesskab hvor kvinderne føler sig velkomne og inkluderede.

Men Ladies Lounge er mere end Dinas: Der bliver arrangeret større fester kun for The Ladies både på Dinas, Oscar og nogle af Københavs mest eksklusive nightclubs.

Jeg har startet et samarbejde med en koncern som ejer 125 af det fedeste steder i København, Aarhus, Odense og Malmø, men også i London og i Norge.  Det er her nogle af festerne i fremtiden vil blive afholdt når coronaen tillader det, både med og uden live musik. Jeg har startet et samarbejde med et pladeselskab i København hvorfra nogle af det fedeste kvindelige upcoming kunstnere vil optræde til nogle af festerne ... men alt er under udvikling.

Sidst men ikke mindst er Ladies Lounge blevet medlem af en større NGO, ELC*, og på længere sigt vil nogle af de penge der kommer ind for billetterne til de større fester gå til et godt formål ude i den store verden hvor de lesbiske kvinder ikke har samme rettigheder og frihed som i Danmark.

Jeg synes det er vigtigt at fremhæve at vi kvinder indenfor LGBT+ har brug for at stå sammen og støtte hinanden, kæmpe sammen og skabe muligheder i regnbuens farver. så alle hver især har mulighed for at tjekke ind og  ud der hvor det giver mening for dem. Derfor er det vigtigt at vi bakker op om de få tilbud der er i København/Danmark til kvinder. Vigtigt at vi ikke opfatter hinanden som konkurrenter men står sammen og hjælper hinanden, koordinerer og reklamere for hinandens tilbud.

Artiklen forsætter under billedet

Jeg har skabt Ladies Lounge og deltager selvfølgelig når mit privatliv tillader det ,og ellers er det de fantastiske frivillige der vil støtte op, og så er min fortsatte plan at komme til alle de andre fantastiske tilbud der ellers er som Chicks og Cocktails og Female Oxigen som også støtter et fantastisk formål.

Hvad er Ladies Lounge Club?

Ladies Lounge er en eksklusiv privat lounge for lez og bi kvinder. Som medlem af Ladies Lounge får man mange fordele. Der bliver arrangeret fester, spilleaftener, restaurant-, bar- og cafébesøg, ture og andre spændende begivenhedder. Medlemmerne vil være de første der bliver inviteret til og får mulighed for at deltage i Ladies Lounge Clubs hyggelige eksklusive lez og bi atmosfære. Vi holder fast til på Dinas Bar Kafe lige ved Rådhuspladsen hver fredag og Lørdag. 
 

Vi kan se at I på jeres facebookside reklamerer lidt for et opening party i forbindelse med Word Pride i august. Kan du ikke fortælle lidt mere om det?

Jo, det kan jeg da. Men først kan jeg fortælle at den 26. juni starter Ladies Lounge sommerens første større fest op på Dinas med dans og dj lisa kaye. Billetterne kan købes på Billetto, og den 13. august holder Ladies Lounge en fantastisk fest i forbindelse med World Pride: Ladies Lounge World Pride opening Party kl. 20, og den vil blive afholdt på Proud Mary (red. tidligere Rosie McGee’s) i hjertet af København, og her er der plads til 350 dejlige kvinder, og billetterne kan købes her.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar
Jytte fra Marketing er desværer gået for i dag, er en sjov satire med smukke øjeblikke.

Jytte er tilbage i sjovt marketingsshow

Teatersuccesen fra Nørrebro Teater, Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, er tilbage i en ferm turne...

8. mar
Operaen Werther med Den Jyske Opera er stærkt beskåret og foregår i nutiden.

Dobbeltvoldtægt på Gamle Scene

En umoden og selvfed helt, der bevæger sig rundt i en tudegrim scenografi, gør Den Jyske Operas produktion a...

6. mar