FotoFlag Georgien

Pride-parade i Tbilisi aflyst på grund af vold

Af Elvir Pelešević 5. juli 2021

I går aftes skulle en Pride-parade have fundet sted i Georgiens hovedstad Tbilisi. Desværre blev eventet aflyst grundet vold og overfald rettet mod LGBT+-aktivisterne. 

Ifølge Ritzau, gik modstandere af Pride-paraden amok og  smadrede døre, rev regnbueflag ned og overfaldt LGBT+-aktivister og journalister i Tbilisi. Urolighederne fik det georgiske indenrigsministerium til at bede arrangørerne aflyse paraden af sikkerhedsårsager, hvilket de så valgte at gøre.

Denis Krivosjeev, der er vicedirektør for Østeuropa hos Amnesty International, er skuffet over den georgiske regerings håndtering af sagen og mener, at den skulle have ydet Pride-arrangørerne beskyttelse frem for at bede dem om at aflyse eventet: 

Regeringen indsatte et upassende lille antal politifolk, der kun reagerede på de voldelige angreb i stedet for at sikre organiseret beskyttelse til LGBT+aktivister.

Selv om Georgiens myndigheder på forhånd havde lovet at beskytte paraden, kunne de altså ikke leve op til deres løfte. I de seneste år er synet på en lang række sociale spørgsmål generelt blevet mere liberalt i Georgien, og der er gennemført flere Pride-arrangementer. Til trods for denne udvikling er landet dog stadig dybt konservativt, og den ortodokse kirke har ganske stor indflydelse. Kirken havde faktisk opfordret folk til at samles til en bøn imod Pride-paraden, mens landets premierminister, Irakli Gharibasjvili, har betegnet paraden som "uacceptabel for en stor del af det georgiske samfund".

Georgiens præsident, Salomé Zurabisjvili, har derimod fordømt volden fra pridemodstandernes side i et opslag på Twitter:

Jeg fordømmer dagens begivenheder og alle former for vold på baggrund af forskellige opfattelser eller kønsidentiteter.

Georgien afkriminaliserede homoseksualitet i 2000 ved en lov. I 2006 og igen i 2014 blev der desuden indført love, der forbyder diskrimination på basis af blandt andet seksuel orientering og kønsidentitet.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar