FotoPer Arnesen/TV 2 Pressebillede

Her er vinderne af Danish Rainbow Awards

Af Tejs Ellesøe 6. november 2021

Både skuespiller Jacob Fauerby og sangerinden Medina havde en fest i tirsdags hvor de var værter ved dette års Danish Rainbow Awards.

I tirsdags kunne de to værter Jacob Fauerby og Medina nemlig byde velkommen til Danish Rainbow Awards, hvor der i alt blev uddelt 13 priser, incl. æresprisen, som gik til Copenhagen 2021 WorldPride og EuroGames.

Mellem prisuddelingen blev der krydret med musikindslag fra bl.a.  Fyr&Flamme og Somewon, desværre måtte Andreas Odbjerg melde afbud, men han blev erstattet af Ericka Jane i 11. time.

Var du ikke tilstede tirsdag i Cirkusbygningen i København, så kan du opleve showet på TV2 Zulu den 20. november.

Vil du se vinderne, så er de herunder. 

De nominerede og vinderne var:

Årest Bar

Kromosom Aarhus
Jailhouse Cph
Masken Bar
Kiss Kiss Gay Bar
Centralhjørnet
Oscar Bar og Cafe

Vinderen som "Årets Bar" blev: Kromosom Aarhus

Aktivist-prisen

Mica Oh
Mica Oh har blandt andet skabt Danmarks Intersektionelle Højskole, som er med til at sørge for, at vi får en fremtid i lighedens tegn, hvor alle bliver accepteret og inkluderet uanset forskelle. Mica Oh er et kæmpe forbillede.

Lev og lad Leve
Lev og Lad Leve startede som en demonstration og er vokset til at være en protestbevægelse imod hadforbrydelser mod LGBT+ personer i Danmark. De har formået at tiltrække sig opmærksomhed fra både politikere og medier og ændre den måde, vi taler om hadforbrydelser.

Nicolai Laue Juel
Nicolai har arbejdet benhårdt og målrettet for at skabe bedre vilkår og mere trivsel for LGBT+ børn og unge, særligt i skole- og uddannelsessystemet. Han står bag Danmarks første rapport om LGBT+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen, som har skabt genklang i Regeringen, Folketinget, kommunerne og i det danske mediebillede. Han er et stærkt forbillede for børn og unge.

Vinderen af "Aktivist-prisen" blev: Nicolai Laue Juel



Erhvervs-prisen

Buens bog cafe
Buens bogcafe hjælper LGBT+ miljøet med at blomstre i hjertet af Ålborg. Buens bogcafe gør en forskel for LGBT+ personer i forhold til at få fat i LGBT+ litteratur. Der er skabt et safespace hvor de besøgende føler sig velkommen og inkluderet. Buens Bogcafe er Danmarks første bogbutik, specialiseret i LGBT+ litteratur.

Homoware
Homoware er Nordens største livsstilsbutik for LGBT+ personer. Året rundt støtter de pride-arrangementer i hele landet. De er med til at skabe et mangfoldigt homomiljø, og har man brug for regnbue-merch, er det altid et sikkert sted at finde det.

LEGO Koncernen
Med LEGO Koncernens regnbuesæt ”Everyone is awesome” satte koncernen fokus på mangfoldighed særligt i LGBT+ miljøet. Med det farverige sæt hyldede de diversiteten i børnehøjde og har sat fokus på LGBT+ trivsel på LEGO Koncernen som arbejdsplads.

Vinderen af "Erhvervs-prisen" blev: Buens bog cafe

 

Forenings-prisen

Gay Pop up
Gay Pop-Up Bar er et koncept, hvor LGBT+ miljøet flytter ud på de brune værtshuse. Her mødes den lokale stamgæst af mangfoldigheden og barrierer nedbrydes. Det at invitere de lokale gæster indenfor i en setting, de måske ellers ikke havde besøgt, gør meget for forståelsen og respekten for queer-personer.

LGBT plus 30
LGBT Plus 30 gruppen bekæmper ensomhed ved at skabe muligheder for sociale aktiviteter for deres medlemmer. Gruppen laver arrangementer i hele landet, der danner bånd på tværs af LGBT+ miljøet.

Fstb
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn støtter en sårbar gruppe børn og unge med et stort behov for omsorg, forståelse og handlekraft. Foreningen gør en mærkbar forskel for at transkønnede børn kan blive accepteret for dem de er, samt opleve lige rettigheder. Her kan pårørende få støtte og vejledning til de problematikker, de står overfor.

Vinderen af "Forenuings-prisen" blev: Fstb

 


Kultur-prisen

Sauna – Mads Ananda Lohdahl
Endelig er der med SAUNA en længeventet queer-roman om den svære kærlighed mellem to mennesker. En gribende fortælling om sex, fællesskaber og ensomhed. SAUNA giver et veldokumenteret indblik i en subkultur, som de færreste af os normalt får lov at kigge med ind i.

Pride – Falk Richter – Det Kongelige Teater
Med forestillingen PRIDE inviterede Det Kongelige Teater til fejring af retten til at være den, man er. Den centrale og meningsfulde del af Falk Richters forestilling er, at performerne selv er LGBT+ personer og deres personlige historie danner grundlag for forestillingens handling. 

Kings and Queens of Denmark
Foreningens formål er at skabe et forum for udøvende og kommende Kings and Queens, der har interesse for scenekunst. De har med deres shows bragt LGBT+ kulturen til Vestegnen, overskuddet fra showsene sender de tilbage til LGBT+ miljøet.

Vinderen af "kultur-prisen" blev: Kings and Queens of Denmark

 

Medie-prisen

Hvor regnbuen ender – Nina Ras
Hvor regnbuen ender er en nyskabende og vigtig podcastserie, om halvtreds års dansk LGBT+ historie. Festerne har altid været uundværlige oaser, hvor de, der bryder med normerne, har kunne føle sig trygge. Som lytter inviterer Nina Rask os med indenfor til en række fester, der hver især har været med til at forme den danske LGBT+ historie.

Zulus store drag dyst
I ZULUs store drag dyst bliver der med glitter og gaffatape nedbrudt grænser for de fem medvirkende kendte mænd. Programmet bragte i den bedste sendetid dragkulturen fra nattelivet ud i stuerne. 

Flugt,
Jonas Poher Rasmussen har med Flugt gjort sin vens hemmeligholdte erindringer om en barndom og ungdom på flugt til perfekt animeret filmkunst. Amin flygter som barn fra Afghanistan og har familiehemmeligheder, han end ikke har fortalt sin kæreste Kasper om. Flugt er en vigtig fortælling om livet, venskaber og frygt, der kaster lys på livet som dobbelt minoritet.

Vinderen af "Medie-prisen" blev: Hvor regnbuen ender – Nina Ras

 

Sports-prisen

Atli Gregersen – Vikingur fc
Fodboldspiller Atli Gregersen udviste stort mod, da han gik imod forbud fra det færøske fodboldforbund. På trods af modstand iførte Atli sig et regnbuefarvet anførerbind og adresserede problematiske forhold i den mandlige del af den færøske fodboldkultur. 


Pernille Harder
Pernille Harder er ikke alene et forbillede i kraft af at være en sublim fodboldspiller, der høster et væld af internationale priser. Som åbent lesbisk er hun også et stort forbillede for miljøet, der ellers har få LGBT+ sportsstjerner at spejle sig i.

Jon Lee Olsen
Som den første åbne professionelle ishockeyspiller, er Jon Lee Olsen forbillede for minoriteter i sportsverden. Jon stiller sig til rådighed for LGBT+miljøet og viser, at sport og seksualitet ikke bør have noget med hinanden at gøre.

Vinderen af "Sports-prisen" blev: Jon Lee Olsen



Nattelivsprisen

GAY copenhagen
G-Bar Aarhus
Vela

Vinderen af "Nattelivsprisen" blev: Vela

Årets Drag Performer

Brünhildr 
Brünhildr sætter altid sin egen dagsorden, og kaster lys på dem, der er mindre privilegerede end hende selv. Det seneste eksempel er hendes fuldstændige forrygende tale ved Drag Night i august, hvor hun ikke holdt igen med at kritisere Copenhagen Pride, selvom hun stod som performer til et af deres arrangementer.

Betty Bitschlap 
Betty Bitschlap er den ukronede Drag ”Club-Queen”. Med sit nye Remix album af Sausage Party, bidrager Betty Bitschlap til weekendens soundtrack.


DiDi Cancerella 
Som vinder af ZULUs store drag dyst og med talrige shows og projekter har Didi Cancerella været med til i flere år, at sætte sit præg på drag-miljøet i Danmark. 

Vinderen som "året Drag Perfomer" blev: Brünhildr 

 

Årets LGBT+Person

Lars Henriksen 
Lars Henriksens mangeårige engagement hos Copenhagen Pride kulminerede i år med World Pride. Lars er kendt for ikke at vælge sine kampe, men tage dem alle sammen. 

Freja Kirk
Freja Kirk står altid op for sig selv og dermed også for andre. Hun er ikke bange for at sætte sig selv i centrum for at rykke grænser. Med sin medvirken i Vild med Dans udfordrer hun i bedste sendetid normerne ved at danse med en kvindelig partner.  

Søren Brostrøm 
Som en af Danmarks mest eksponerede mennesker har Søren Brostrøm med larmende tavshed om sin egen seksualitet været et forbillede. Han tager debatten ned på et plan, hvor vi ikke diskuterer seksualitet, men kærlighed. 

Vinderen som "Årets LGBT+ Person" blev: Søren Brostrøm



Årets Hetero / Straight Ally

Gitte Sandkvist
Gitte Sandkvist for Lola Ramona,  Gitte Sandkvist går ikke i for små sko, når de farverige designs fra Lola Ramona omfavner alle køn og størrelser.

Signe Lindkvist
Signe Lindkvist, for altid at tale LGBT+ miljøet op på alle hendes platforme, og for at være en evig støtte for LGBT+Personer

Kasper Hjulmand
Under sommerens EM tog Kasper Hjulmand ansvar for, at alle skal have ret til at være sig selv i fodboldverdenen som værende arena for menneskerettigheder.

Vinderen som "Årets Hetero / Straight Ally" blev: Kasper Hjulmand

 

Musik Prisen

Somewon
Som nyt navn på den danske musikscene, skaber Somewon velproduceret fængende musik, personlige tekster samt lækre beats. Somewon lægger ikke skjul på sin seksualitet i hverken tekster eller univers, hvilket gør ham normbrydende og relaterbar.

Reveal party
Med deres debut –EP har Reveal party skabt et dybt personligt og intimt udtryk, som sjældent er set i Danmark. Frontfiguren Emily tager i teksterne udgangspunkt i sit egen historen ved åbent, at fortælle om sin transkønnedhed og den proces hun har gennemgået de sidste tre år.

Heidrik
Heidrik er en færøsk multikunstner, hvis musikalske og visuelle univers, afspejler livet som LGBT+person i et lukket samfund, hvor man falder uden for normerne.

Vinderen af "Musik Prisen"  blev: Reveal party

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr