Hvis det står til De Radikale, skal interesseorganisationen LGBT Danmark have mangedoblet sit budget i finansloven. Desuden skal LGBT Asylum også have støtte.
De Radikale mener, at regeringen har overset LGBT+ Danmark i forslaget til finansloven for næste år, hvorfor partiet går til forhandlingerne med et krav om, at organisationen ikke alene beholder sin støtte, men får meget, meget mere.
Ifølge Ritzau, har De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, i en kommentar skrevet, at der er betydeligt flere selvmordsforsøg og mere depression, stress og ensomhed blandt personer, der er homoseksuelle, transseksuelle og andre i gruppen. Hun finder tallene "alarmerende". Derfor vil De Radikale afsætte 6 millioner kroner til LGBT+ Danmarks på finansloven. Samtidigt skal støtten gørepermanent. Til sammenligning, fik LGBT+ Danmark 1,5 millioner kroner sidste år. Samtidigt vil partiet også afsætte 0,5 millioner kroner til LGBT Asylum, som arbejder man med asylansøgere, der har en alternativ seksualitet set i forhold til normen.
“Vi mener, at der er brug for permanent ro og sikkerhed omkring organisationens arbejde, der har stor betydning for at bekæmpe ulighed og mistrivsel blandt denne befolkningsgruppe på områder, der kræver andet og mere end lovgivning”, skriver Samira Nawa afslutningsvis i sin kommentar.