Foto Grafik Søren Juliussen

Borgerforslag: Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier

Af Tejs Ellesøe 7. januar 2022

Søren Kristensen Juliussen blev sidste år far til en skøn lille pige, men der er noget der ikke er helt rigtigt, og derfor har han og syv andre lavet et borgerforslag “Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier”.

Om et par uger er det fire år siden borgerforslag.dk blev oprettet den 24. januar 2018.

Gennem de fire år har der været mange måske knapt så nyttige forslag, men også rigtigt mange gode forslag, og derfor er siden vigtig som en god guidelinie til de folkevalgte politikere, så de kan se hvad der interesserer borgerne når mange politikere ikke orker at svare på mail fra folket.

Et af de forslag der er stillet i dag har ID: FT-09740, “Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier”.

Forslaget ser således ud:

Borgerforslag

Et registreret medfaderskab giver både barnet og medfaderen en række rettigheder og pligter.

Medfaderskab betyder blandt andet:

- at medfar har pligt til at forsørge sit barn
- at barnet og medfaderen har ret til at arve efter hinanden
- at medfadmed kan få samvær med sit barn
- at medfaderen kan få del i forældremyndigheden
- at barnet kan få medfaderensefternavn
- at barnet kan få samme statsborgerskab som medfaderen, hvis betingelserne er opfyldt.

Forslaget stilles på baggrund af den manglende juridiske anerkendelse og ligestilling mellem to mandlige forældre.

I dag kan forældreskab deles mellem en mand og en kvinde eller to kvinder, men ikke mellem to mænd. Denne skævvridning har konsekvenser for både børn og forældre i f.eks. mødet med sundhedsvæsenet, dagtilbud og ved sygdom og død.

Med forslaget er det hensigten at ligestille familier med to fædre med både heteroseksuelle familier og forældreskab bestående af to kvinder.

Men nytter et forslag?
Der er ingen garanti for at et forslag stillet af en borger når ind til politikerne på Christiansborg. Som forslagsstiller skal man have mindst tre medstiftere. Derefter skal minimum 50.000 borgere med stemmeret til folketinget ind og give deres digitale støtte. Derefter kan forslaget blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.

Mange borgerforslag når slet ikke de 50.000 stemmer som det kræver, og ifølge en artikel på k-news.dk i august 2021 var der i perioden fra januar 2018 og frem til august 2021 ikke mindre end 1019 borgerforslag, og det blev så det 28. borgforslag der opnåede mere end de obligatoriske 50.000 stemmer. Kun et borgerforslag er omsat fra beslutningsforslag til lov. 

Det er nemt at stille et forslag, men det er absolut ikke nok – det kræver utroligt meget benarbejde, kontakt med politikere og ikke mindst lobbyisme.

Forslaget Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier er stillet af Søren Kristensen Juliussen fra København, sammen med syv andre medstiftere.

Søren har stillet forslaget på baggrund af egne oplevelser med systemet, og du kan se hans Instagram-story hvor han fortæller om hvorfor her.

Da denne artikel blev skrevet, havde forslaget 32 underskrifter, men i løbet af få timer kom det op på 853, men der er lang vej til 50.000 stemmer.

Dette kan være et af de forslag der stemmes igennem til lov. Så ind og støt – det tager kun et minut - Stem her — klik på STØT. Vi følger selvfølgelig udviklingen på forslaget.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Kedelig kold og med bølgepomfritter

Tivoli har budt den populære burgerbar Gasolin Grill indenfor i sin smukke have. Om det var klogt vil tiden vi...

For lidt over et år siden besøgte vi Tivoli for at sætte fokus på de steder der havde...

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Den medvirkende børn er skarpe og fuld af energi i musicalen Matilda på Det Kongelige Teater.

Magisk Matilda

Det Kongelige Teater byder indenfor til international musical-succes med Danmarkspremieren på Matilda - The Mu...

28. jan
Det er hos troldende at vi finder de stærke personligheder i balletten Et Folkesagn på Operaen.

Forbyttede børn og troldemagi på Operaen

Den Kongelige Ballet er tilbage på Operaen med Bournonvilles ballet Et Folkesagn, og det er et glædeligt gensy...

23. jan
Laus Høybye er et stærk centrum i den lidt diffuse musical Lazarus på Det Kongelige Teater.

Overlevelse i limbo 

David Bowies musical Lazarus er langt om længe kommet til Det Kongelige Teater og Skuespilhuset efter flere co...

23. jan

En kongelig affære

I Sverige er det almenkendt, at ”malerprinsen” Prins Eugene, hvis smukke hjem ud til den stockholmske skærgård...

17. jan