FotoEBU / Anders Putting

Ukraine vinder Eurovision 2022

Af Elvir Pelešević 15. maj 2022

I aften blev der i den norditalienske by Torino afviklet den 66. udgave af verdens største sangkonkurrence Eurovision Song Contest. Vinderen blev det ukrainske band ”Kalush Orchestra” med sangen ”Stefania”.

Den olympiske hal Pala Olimpico i Torino dannede lørdag aften lagde scene til årets udgave af Eurovision Song Contest, som i 1956 blev afholdt for første gang i Lugano i Schweiz. Siden er den populære konkurrence blev afholdt hvert eneste år undtagen i 2020 på grund af coronapandemien. 

Under sloganet ”The Sound of Beauty” og med introsangen ”Give Peace a Chance” dystede i alt 25 lande om at vinde Eurovision-trofæet. Stemningsmæssigt var det en stille aften, idet hoveddelen af sangene udgjordes af storslåede ballader, hvor især Sverige, Polen og Australien skilte sig ud. Der var dog også plads til de mere ”skæve” numre såsom Norge, hvor en duet iklædt ulvemasker sang en dansepopsang om at give ulven en banan. Norge var i øvrigt det land, der var overrepræsenteret i aftenens finale. Udover landets egne repræsentanter, var der tre andre nordmænd, som stillede op for andre lande: Grækenlands Amanda Georgiadi Tenfjord og to mandlige medlemmer af det tjekkiske band ”We Are Domi”. Endvidere leverede Serbien en avantgardesang med humoristiske undertoner om vigtigheden at passe på sit helbred imens sangerinden i hele tre minutter vaskede hænder på scenen i en balje. Moldova varmede op til en stor Balkan-bryllupsfest. 10 finalesange blev sunget på et andet sprog end engelsk.

Bookmakerne havde fra starten af Ukraine som en overbevisende vinder af årets Eurovision Song Contest svarende til en vinderchance på omkring 60 procent, med Storbritannien, Italien og Sverige haltende efter. Konspirationstilhængerne havde forklaret Ukraines favoritrolle med Ruslands invasion af landet. 

Den store finale forløb desværre uden dansk deltagelse, idet pigebandet ”Reddi” røg ud af konkurrencen allerede i tirsdags i den første semifinale. Alle andre nordiske lande gik til gengæld videre. Aserbajdsjan sørgede dog for, at Danmark alligevel blev repræsenteret i aften, idet landets bidrag ”Fade To Black” er skrevet af bl.a. Thomas Stengaard. Endvidere var Aserbajdsjans sceneoptræden koreograferet af Mads Enggaard og inkluderede den professionelle danser Luc Boris André.

Deltagere

  1. Tjekkiet: We Are Domi – Lights Off
  2. Rumænien: WRS – Llámame
  3. Portugal: MARO – Saudade, Saudade
  4. Finland: The Rasmus – Jezebel
  5. Schweiz: Marius Bear – Boys Do Cry
  6. Frankrig: Alvan & Ahez – Fulenn
  7. Norge: Subwoolfer – Give That Wolf A Banana
  8. Armenien: Rosa Linn – Snap
  9. Italien: Mahmood & Blanco – Brividi
  10. Spanien: Chanel – SloMo
  11. Holland: S10 – De Diepte
  12. Ukraine: Kalush Orchestra – Stefania
  13. Tyskland: Malik Harris – Rockstars
  14. Litauen: Monika Liu – Sentimentai
  15. Aserbajdsjan: Nadir Rustamli – Fade To Black
  16. Belgien: Jérémie Makiese – Miss You
  17. Grækenland: Amanda Georgiadi Tenfjord – Die Together
  18. Island: Systur – Með Hækkandi Sól
  19. Moldova: Zdob şi Zdub & Advahov Brothers – Trenulețul
  20. Sverige: Cornelia Jakobs – Hold Me Closer
  21. Australien: Sheldon Riley – Not The Same
  22. Storbritannien: Sam Ryder – SPACE MAN
  23. Polen: Ochman – River
  24. Serbien: Konstrakta – In Corpore Sano
  25. Estland: Stefan – Hope

Resultat

Jurystemmer

  1. Storbritannien (283)
  2. Sverige (258)
  3. Spanien (231)
  4. Ukraine (192)
  5. Portugal (171)

Seerstemmer

  1. Ukraine (491)
  2. Moldova (239)
  3. Spanien (228)
  4. Serbien (225)
  5. Storbritannien (183)

Samlet

  1. Ukraine (631)
  2. Storbritannien (466)
  3. Spanien (459)
  4. Sverige (438)
  5. Serbien (312)

Dermed blev Ukraine den samlede vinder af den 66. udgave af Eurovision Song Contest. Sidste gang landet vandt var tilbage i 2016 i Stockholm, da Jamala stillede op med sangen ”1944”.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr