FotoLEGO’s hjemmeside

Nydanske LGBT personer er særligt udsatte 

Af Elvir Pelešević 7. juni 2022

En ny rapport, som afdækker bl.a. nydanske LGBT+ personers oplevelser med diskrimination og forskelsbehandling samt fysisk, psykisk og seksuel sundhed hos gruppen, viser at de fortsat lever under dårligere vilkår end andre LGBT+ personer i Danmark. 

Det er Als Research, der står bag rapporten, som er udarbejdet i forbindelse med åbningen af et nyt krisecenter og rådgivningstilbud målrettet minoritetsetniske LGBT+ personer, som er ofre for en æresrelateret konflikt. Rapporten fremsætter konkrete forslag, der skal kvalificere og målrette indsatsen for beboerne på krisecentret og målgruppen som helhed. 34 procent af de adspurgte nydanske LGBT+ personer i rapporten har svaret, at de har overvejet selvmord inden for det seneste år, mens 59 procent angav, at de har haft en opvækst, der var præget af psykisk vold.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside: 

”Rapporten viser, at der desværre stadig er undertrykkende og reaktionære værdier i visse etniske minoritetsmiljøer, som på ingen måde hører hjemme i vores samfund. At være LGBT+person og samtidigt være underlagt æresrelateret social kontrol er forbundet med store menneskelige omkostninger. Og som i ekstreme tilfælde truer deres sikkerhed og liv. Der skal sættes hårdt ind mod æresrelateret vold, pres og social kontrol. Vi skal forebygge, så godt vi overhovedet kan. Der er allerede sat en række initiativer i gang bl.a. på forebyggelsesområdet.

Men forebyggelse er desværre ikke altid nok – hvor god den end er. Derfor er det vigtigt, at vi har den rigtige støtte og hjælp til personer, som har brug for det. Er man truet eller udsat for vold på grund af sin seksualitet eller kønsidentitet, er det afgørende, at man har et sikkert sted at tage hen. Et sted som tilbyder den nødvendige sikkerhed, støtte og rådgivning.”

Fakta

På finansloven for 2021 blev der afsat midler til et nyt LGBT+ krisecenter. RED, center mod æresrelaterede konflikter, har i februar 2022 åbnet RED+, der er målrettet minoritetsetniske LGBT+personer, som er udsat for fysisk og psykisk vold samt er ofre for æresrelaterede konflikter. Krisecentret vil, udover at tilbyde ophold, tage hånd om beboernes udfordringer og hjælpe dem videre til en selvstændig tilværelse efter endt ophold.

I forbindelse med åbningen af RED+ har Als Research udarbejdet en undersøgelse af nydanske LGBT+ personers levevilkår og støttebehov. Undersøgelsen har til formål at give mere viden om minoritetsetniske LGBT+personer i Danmark, herunder gruppens levevilkår, mestringsstrategier, udfordringer samt konkrete støttebehov. Undersøgelsen skal også bidrage til at kvalificere og målrette indsatsen for beboerne på krisecentret.

Du kan læse hele rapporten her

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Napoli flyver igen over scenen på Det Kongelige Teater.

Danseglæde i Napoli

Den Kongelige Ballet viser dansemæssigt overskud i tredje akt af Napoli, men denne opsætning fra 2009 hæmmes s...

2. jun
Årets hold i den kærlige revy i Tivoli.

Kærlig Tivolirevy

Genfødslen af Tivolirevyen blev en sejr og en hyldest til revydronningen Lisbet Dahl. Der var kærlighed i luft...

2. jun

Queer Eye rammer New Orleans

Så er Queer Eye endelig tilbage, og der er denne gang blevet lagt nogle kræfter i. Det virker, som om de fem e...

26. maj
Der er mange smukke og opfindsomme scener i Det Kongelige Teaters store udendørsforestilling Ragnarok i Ulvedalene.

Flot tur i Ulvedalene

Ragnarok har nok aldrig været smukkere eller mere spektakulært end i Det Kongelige Teaters nye udendørsforesti...

22. maj