www.Prideposters.com, Foto Tegning af Sebastian Soelberg

“Afrika på is” kommentar udløser et helt nyt sæt Regnbuenisser

Af Tejs Ellesøe 30. oktober 2022

Stregtegneren Sebastian Soelberg er for 3. år i træk tilbage med sine fantastiske, frække kravlenisser – og med stor inspiration, dette år hentet fra den konservative formand Søren Pape Poulsens udtalelse “Afrika på is”, da han talte om Grønland.

Regbuenisser kan købes her: Prideposters  

Pris: 199 kroner for et sæt med

24 kravlenisser.

Kan købes indtil Jul.

I disse tider får man konstant besked om, at der skal spares på snart det ene, snart det andet. Men noget, vi ikke skal spare på, er julestemningen og gavmildheden, og med åbningen af Centralhjørnets juleudsmykning er det naturligt, at vi også snakker lidt om multitalentet, stregtegneren Sebastian Soelberg og hans uimodståelige og sjove kravlenisser.

De fleste er på et eller andet tidspunkt stødt på Sebastians streger, enten da han tegnede for Oscar Bar Café, for os på XQ28, til facebookgruppen LGBT plus 30 eller mange andre i miljøet.

Et af kendetegnene ved Sebastians tegninger er muskelsvulmende mænd og de fleste med meget store buler. Han er også begyndt at tegne  kvinder, for der må jo være ligevægt, mener nogle, og det ser man også tydeligt på dette års kravlenisse-ark, som denne gang sætter fokus på Grønland og sender donationen til Greenland+.

Sebastian Soelberg har tidligere via sine Regnbuenisser støttet både LGBT Asylum, FSTB – Foreningen til Støtte for Transkønnede børn, og Hiv-Danmarks værested for personer der lever med hiv, Kafé Knud, som har modtaget omkring 100.000 kr.

                              

Men i år vælger Sebastian som sagt, at der skal doneres til Greenland+, pga Søren Pape Poulsens “Afrika på is” kommentar, da særligt én gruppe har flere udfordringer end andre, nemlig de børn og unge, som har en anden seksualitet eller kønsidentitet end flertallet. De får nu en håndsrækning fra salget af en flok frække kravlenisser fra den sydlige del af Rigsfællesskabet.

Og det er man rigtigt glade for hos Greenland+:

Vi i Greenland+ er ekstremt taknemmelige for dette projekts støtte til vores kamp for LGBT+-rettigheder i Grønland. Pengene vil gøre en reel forskel for alle grønlandske LGBT+-mennesker.

Blandt andet vil det hjælpe med at finansiere vores drøm om Grønlands første regnbuehus som vil sikre, at der er et sted LGBT+-mennesker kan føle sig sikre. Der er indtil videre ingen steder hvor man som LGBT+-menneske i Grønland kan føle sig sikker, og det vil vi ændre på. Med støtte fra ’Regnbuekravlenisser af Sebastian Soelberg’ kan vi nå meget længere mod at opnå den drøm”, udtaler Sofus Fenger Hove, hovedbestyrelsesmedlem for Greenland+. 

De uddyber organisationens situation:

Vores organisation kæmper helt konkret med at ændre på den direkte uretfærdighed i vores samfund, at trans-mennesker ingen muligheder har for hverken hormonbehandling eller operation. Det på trods af, at sådanne tiltag kan redde trans-menneskers liv, hvilket specielt er et problem i vores land, hvor vi har verdens højeste selvmordsrate på trods af, at vi er en moderne velfærdsstat”, siger Sofus.

At være LGBT+-menneske i Grønland har ikke altid været en social udfordring fortæller Sofus:

LGBT+-mennesker har altid været en del af Grønland. I Inuit-samfundet før koloniseringen var der mange LGBT+-mennesker, og det var normalt og accepteret. Derfor er LGBT+-mennesker i Grønland særligt ramt af koloniseringen, og indførelsen af gamle, kristne værdier. Vi arbejder på at få forståelsen for det at være LGBT+ tilbage til at blive accepteret som en normal og naturlig ting.”

Ingen lov mod hadforbrydelser
Sofus Fenger Hove slutter sin udtalelse af med en overraskende – ja rystende – konstatering:

Volden mod LGBT+-mennesker i Grønland er udbredt, og der er ingen ekstra beskyttelse for LGBT+-mennesker i form af en lov imod hadforbrydelser. Det presser vi vores selvstyre for at få indført”, siger Sofus Fenger Hove og slutter sine udtalelser:

Med så mange problemer og så få mennesker til at gøre noget ved det, er vores arbejde i Greenland+ stærkt presset. Men når et projekt som ’Regnbuekravlenisser af Sebastian Soelberg’ vælger at støtte os, får vi SÅ meget vilje og styrke til at forsætte vores arbejde, og ressourcerne til at kæmpe videre.”

Støt med det gode hjerte
Kravlenisser på ARK kan de fleste nok huske fra deres barndom,men Sebastians Soelbergs Regnbuenisser er nok en anelse anderledes. De er frækkere end de traditionelle, som man husker dem – men det har vi LGBT’ere jo ikke noget imod – og allerede fra det første år blev disse Regnbuenisser et hit. Sebastian har slået sig sammen med Brian Kjær Capkan, der ejer hjemmesiden Prideposters, og som agerer praktisk nisse og hjælper med at sende regnbuekravlenisserne ud til nær og fjern.

Regnbuenisse-teamet satser på, at der kan doneres omkring 50.000 kr. til Greenland+.

                              

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

Hvor meget rejser du?

At komme væk fra hverdagens stress et par dage, søgen efter den første sol i foråret, eller den sidste sol i e...

Det er ved at være seks år siden, vi sidst spurgte jer læsere om jeres rejsevaner, og s&arin...

Det lykkedes at få skabt et fint dystopisk fremtidsbillede på Husets Teater, men der er ikke meget andet i forestillingen A Play.

Dystopisk tristesse

På Husets Teater har man lukket dørene op for et samarbejde med Dansehallerne og den koreografiske gruppe Inst...

23. nov

Harry Styles stråler som 'My Policeman' i et homofobisk Efterkrigseuropa  

Med VM i Qatar bliver vi for tiden mindet om vigtigheden af menneskets frihed og værdighed. Især når det ikke...

22. nov
Der er godt kan i skørterne i Miles Hoares friske koreografi til West Side Story på Operaen.

Musicalhit i Operaen

Det Kongelige Teater har sikret sig en succes med Thomas Bendixen og Miles Hoares moderne og flotte udgave af ...

19. nov
Det er i de store fælles shownumre at årets forestilling virkelig imponerer.

Julespas i højt humør

Årets Crazy Christmas Cabaret er en af de bedste i lang tid med især et forrygende hold af yngre spillere. 

16. nov